Et ugentligt skemamodul med forelæsninger, praktiske øvelser,
diskussioner, regneopgaver og rapportarbejde.
Kursets varighed:
13-uger
Evalueringsform:
Hjælpemidler:
Bedømmelsesform:
Tidligere kursus:
27507
Pointspærring:
Obligatoriske forudsætninger:
,
Anbefalede forudsætninger:
,
Deltagerbegrænsning:
Minimum 10 Maksimum: 24
Overordnede kursusmål:
At give de studerende kendskab til enzymkinetik og enzymteknologi i
praksis. Kurset er derfor baseret på praktisk udførelse af
forskningsmetodologiske eksperimenter og analyser indenfor anvendt
biokatalyse og enzymteknologi. Kursets mål er, at kursusdeltagerne
bliver i stand til:
•At designe, udføre og fortolke forskellige typer af
enzymaktivitetsassays.
•At vurdere eksperimentelle, kvantitative resultater fra
biokatalyserede reaktioner, herunder at inddrage de nødvendige
overvejelser om blindprøver, substratspecificitet, kunstige versus
ægte substrater, heterogene enzympræparater.
•At tilrettelægge og udføre eksperimenter til at bestemme
enzymkinetiske parametre samt at analysere progressive
(fortløbende) biokatalytiske reaktioner.
•At fortolke samspillet mellem enzymaktiviteter i nedbrydningen af
udvalgte, komplekse substrater udfra praktiske forsøgsresultater.
•At designe en biokatalytisk proces til udførelse i større skala.
De faglige kompetencer sigter mod ansættelse indenfor biokemisk,
farmaceutisk, bioteknologisk analyse, forskning og udvikling.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Tilrettelægge eksperimenter til at bestemme enzymkinetiske
parametre.
Udføre forskellige typer af enzymaktivitetassays ud fra
generelle procedurebeskrivelser.
Analysere resultaterne fra disse assays med henblik på at
bestemme enzymaktivitet, enzymstabilitet, termisk aktivering af
enzymer, substratmætning og inhiberingskonstanter.
Vurdere validiteten af enzymkinetiske resultater herunder at
inddrage de nødvendige overvejelser om blindprøver,
substratspecificitet, kunstige og multikomponente substrater og
heterogene enzympræparater.
Læse og kritisk/konstruktivt evaluere videnskabelige artikler
indenfor enzymteknologi.
Arbejde konstruktivt i et parhold.
Rapportere eksperimentelle resultater skriftligt på en koncis
og overskuelig måde: Introduction, Methods, Results and Discussion,
Conclusions.
Kursusindhold:
Kurset er bygget op om en række temaer, som involverer både
forskningsfaglig/teoretisk granskning og gennemførelse af forsøg,
som involverer enzymkatalyse. Desuden vil der blive givet mulighed
for at evaluere større procesforløb, hvor enzymkatalyserede
omdannelser indgår. De udvalgte reaktioner vil illustrere særlig
faglige fænomener, relatere sig til udvalgte industrielle
anvendelser eller til aktuelle forskningsmæssige interesser. Det
eksperimentelle arbejde foregår i parhold og hvert hold kommer til
at arbejde med nogle udvalgte cases (hold cirkulerer mellem de
forskellige cases). Ud over det praktiske arbejde i laboratoriet
gives der lejlighed til fordybelse i, og overvejelser om:
Reaktionsmekanismer, reaktionskinetik, substratspecificitet,
enzymstabilitet samt synergi mellem forskellige enzymaktiviteter.
Hver case skal sammenfattes i en kortfattet rapport, som inkluderer
besvarelse af fastlagte spørgsmål.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk