Forelæsninger, gruppearbejde, laboratoriearbejde og
udarbejdelse af rapporter. I kurset indgår projektforløb, hvor man
skal arbejde selvstændigt med syntese, karakterisering og test af
katalysatorer til kemikaliefremstilling og røggasrensning.
Projekterne afsluttes med aflevering af en rapport.
Et tværfagligt kursus som giver fundamental indsigt i virkemåden af
hovedtyper af katalysatorer, samt indblik i grundlæggende
principper og reaktionstekniske metoder som kan anvendes til at
opnå ressourceeffektive og bæredygtige kemiske reaktioner.
Det tilstræbes, at den studerende bliver i stand til at fremstille
forskellige hovedtyper af katalysatorer, karakterisere deres
struktur på nanometer-skala, samt teste deres katalytiske aktivitet
og derved opnå indblik i sammenhængen melllem strukturelle
egenskaber og katalytisk aktivitet. Endvidere forventes det, at den
studerende efter at have gennemført kurset kan vurdere
bæredygtigheden af katalyserede processer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
beskrive de vigtigste industrielle katalytiske processer og
katalysatorer,
beskrive principper og metoder som knytter sig til grøn og
bæredygtig kemi, samt anvende disse til at vurdere bæredygtigheden
af industrielt katalyserede processer
beskrive katalytiske processer på nano-, meso- og
makroniveau
opskrive en katalytisk reaktion i en mulig reaktionsmekanisme
og forklare de elektroniske og steriske effekter som har
indflydelse på reaktionsforløbet
fremstille udvalgte heterogene og homogene katalysatorer til
røggasrensning og kemikalieproduktion
afprøve udvalgte heterogene og homogene katalysatorer og afgøre
om deres opførsel kan tilskrives intrinsiske egenskaber ved
katalysatoren
udvælge mulige fysisk-kemiske teknikker til at karakterisere
heterogene og homogene katalysatorer og bruge disse til at afgøre
deres struktur og virkemåde
selvstændigt opsøge viden om katalyse og katalysatorer, samt
formidle denne i en mundtlig præsentation
arbejde i en gruppe og individuelt præsentere et
projektarbejde, hvor praktiske og teoretiske elementer i kurset
illustreres
Kursusindhold:
Kurset består af forelæsninger, gruppearbejde og eksperimentielle
projekter, som tilsammen dækker en bred vifte af emner:
Introduktion til hovedtype katalysatorer, fremstillingsmetoder,
reaktionskinetik, procesteknik, karakteriseringsteknikker samt
struktur og reaktivitet af modelkatalysatorer og industrielle
katalysator. Desuden behandles en række principper og metoder som
knytter sig til grøn og bæredygtig kemi med henblik på at opnå
miljøvenlig energi- og kemikalieproduktion, herunder: Flerfase
katalyse, livs-cyklus evaluering og alternative reaktionsmedier.
Kursets praktiske projekter vil til dels indgå som en del af den
forskning, der udføres ved Kemisk Institut, og der vil i
forbindelse hermed blive lagt vægt på selvstændig søgning af den
relevante litteratur.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk