Den studerende opnår kompetence i at anvende teori til rigtigt
laboratoriearbejde. Biologiske prøver som hår, negle, knogler,
vitaminpiller og kosttilskud analyseres for molekyler og
grundstoffer ved at udføre fire øvelser med analyseinstrumenter.
Afhængig af molekylets type får den studerende erfaring med at
vælge det bedst egnede apparat til den kvantitative analyse.
Resultaterne vurderes med almindelig statistik, og bidragene til
den samlede usikkerhed anslås ved at betragte alle trin i den
analytiske kæde lige fra prøveudtagning til prøveoplukning og
videre til instrumentel analyse og kvalitetssikring. Den opnåede
kompetence forbereder den studerende til beslutningstagning i
professionelle laboratorier, i forskning, fødevaresikkerhed,
miljøanalyse, klinisk analyse, retskemi og proceskontrol.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beskrive principperne i analytisk kemi
Vælge de rette metoder til analyse af udvalgte prøver
Forberede prøver til analyse ved hjælp af prøveoplukning og
ekstraktion
Udføre målinger med analyseapparatur i laboratoriet
Analyse af data med almindelig statistik
Vurdering af data med kvalitetssikringsmetoder
Skrive laboratorierapporter
Anvende udstyr i overensstemmelse med sikkerhedsbestemmelser og
arbejdspladsvurderingr
Håndtere affald sikkert
Kursusindhold:
Fire øvelser med eksperimentelt arbejde, litteraturarbejde,
fordybelse og udfærdigelse af laboratorierapport
Litteraturhenvisninger:
D.C. Harris, Quantitative Chemical Analysis, 8.udgave, ISBN-13:
978-1-4292-1815-3
Eurachem/CITAC Guide, Quantifying Uncertainty in Analytical
Chemistry, 3rd ed. Ellison, S.L.R.; Rosslein, M.; Williams, A.,
2000,
http://www.citac.cc/QUAM2012_P1.pdf
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk