Overordnede kursusmål:

At give deltagerne en forståelse af principperne bagom forvaltningen af rekreativt fiskeri og herunder dets tværfaglige snitflade mellem naturvidenskab og samfundsvidenskab. Dette omfatter en indføring i traditionelle forvaltningselementer som habitatrestaurering og fiskeriregler samt en introduktion til nyere forvaltningselementer såsom socio-økonomiske aspekter, lystfisker adfærd og lystfisker demografi. Dertil skal de studerende have opnået en betydelig viden om biologien hos vigtige arter der indgår i rekreativt fiskeri i Europa.

Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:

• Give en definition af rekreativt fiskeri, herunder give en beskrivelse af hvordan rekreativt fiskeri er organiseret og opfattes forskelligt i forskellige lande samt give en beskrivelse af forskellige typer af rekreativt fiskeri
• Præsentere den artsspecifike biologi (levesteder, udbredelse, gydebiologi, vækstmønstre og fødebiologi) samt artsspecifikke forvaltningstiltag for vigtige arter i rekreativt fiskeri i Europa f.eks gedde, aborre, karpe, havørred og torsk.
• Forklare og diskutere, hvornår og hvordan rekreativt fiskeri kan påvirke populationsdynamik (tæthed og størrelsesfordeling) og evolutionære processer hos fisk samt fiskenes adfærd.
• Beskrive og vurdere forskellige tilgange til genopretning af levesteder og fiskeudsætning som redskaber i forvaltningen af rekreativt fiskeri.
• Beskrive og sammenligne formålet med forskellige fiskerireguleringsmetoder, f.eks. slot længder, kvote, mindstemål, lukkede sæsoner og kritisk gennemgå deres brugbarhedt.
• Præsentere og diskutere for og imod brugen af catch-and-release fiskeri i fiskeriforvaltning.
• Give eksempler på økonomiske og helbredsmæssige værdier af rekreativt fiskeri og diskutere mekanismer der kan øge eller mindske dets værdi, f.eks ændring i mængden af fangbare fisk, adgangsforhold til fiskeriet, lystfisker motivationer, tæthed af fiskere på en fiskeplads..
• Foretage en sammenligning mellem rekreativt og kommercielt fiskeri fx i form af socio-økonomiske fordele eller fødevareforsyning.
• Beskrive metoder til at undersøge human dimensions, fiskeadfærd og fiskebestandens antal og størrelsesstruktur, og i forhold til sidstnævnte forklare styrke og svaghed ved brugen af fangstjournaler.

Kursusindhold:

Rekreativt fiskeri giver årligt samfundet økonomiske gevinster i milliardklassen. Samtidig påvirker fiskeriet direkte og indirekte økosystemerne, fx gennem effekter på vandsystemernes fødekæder såvel som på en menneskelig samfundsmæssig dimension i form af sociale processer og konsekvenser. Desuden forekommer det lige så vigtigt at forstå sportsfiskerens adfærd, som det er at forstå, hvordan og hvorfor fisken opfører sig som den gør. Det tværfaglige samspil mellem samfundsvidenskab og naturvidenskab kan derfor være et centralt element i den fremtidige forvaltning af rekreativt fiskeri. Kurset vil introducere tre værktøjer i traditionel fiskeriforvaltning nemlig udsætning af fisk, genopretning af levesteder og fiskeriregulering med særlig fokus på sidstnævnte (f.eks catch and release fiskeri, mindstemål, fredningstider osv.). Samtidig vil kurset give en grundig introduktion til biologi og forvaltning af populære målarter. Ydermere vil kurset adressere menneskelige dimensioner, såsom lystfisker adfærd og demografi samt de sociale og økonomiske fordele rekreativt fiskeri bidrager til. Endelig vil en del af kurset give en indføring i de metoder, der anvendes, når man studerer populationsdynamik og adfærd hos fisk samt undersøger human dimensions i rekreativt fiskeri.

Mulighed for GRØN DYST deltagelse:

Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk

Kursusansvarlig:

Christian Skov , Tlf. (+45) 3588 3116 , ck@aqua.dtu.dk