Kursets mål er at give deltagerne en basal forståelse af hvordan
oceanografiske og marine økosystemprocesser påvirker og interagerer
med fisks økologi (fx produktivitet, overlevelse, geografisk
fordeling) og fiskerier. Kurset vil lægge hovedvægten på
interaktionen mellem naturlig og menneskeskabt
klimavariation/ændring, fiskeri og eutrofiering og vil bygge på
den viden og de principper der er erhvervet i uddannelsens
forudgående kurser.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Forklare hvordan oceanografiske variable (temperatur,
salinitet, osv.) og processer (fx storme, fronter, upwelling, osv.)
påvirker fisks økologi.
Beskrive principperne bag anvendelsen af æg- og
larveproduktionsestimater til at bestemme bestandsstørrelser og
hvordan de hertil knyttede indsamlingsmetoder påvirkes af
oceanografisk variabilitet.
Beregne fiskelarvers fødeindtag og fødebehov på individ og
bestandsniveau ved hjælp af data om adfærd, bioenergetik og
miljøparametre.
Tilbageregne fødselsdag og fødested ved hjælp af larveotolitter
og forklare hvordan denne type information er nyttig i forbindelse
med rekrutteringsstudier (fx ved non-random dødelighed).
Identificere funktionelt forskellige grupper af prædatorer på
fiskeæg, fiskelarver og juvenile fisk.
Bruge viden om dødelighedsrater, vækstrater og oceanografiske
processer til at forudsige rekruttering til fiskebestande.
Beskrive hvordan miljøets variation kan interagere med fiskeri
og påvirke fiskebestandes og fiskesamfunds størrelse, geografiske
udbredelse og produktivitet.
Beskrive hvordan fiskebestandsdynamik påvirkes af abiotiske og
biotiske oceanografiske miljøforhold og forklare de underliggende
mekanismer.
Kursusindhold:
Kurset vil forklare og fortolke hvordan oceanografiske processer
påvirker fiskebestandes produktion og udbredelse. Deltagerne vil
lære hvordan de forskellige fysiske processer og mekanismer (såsom
storme og ekstreme miljøforhold) påvirker fiskeæg, fiskelarver,
juvenile og voksne fisk, og hvordan disse processer kan gøre
fiskebestande mere eller mindre følsomme overfor menneskelige
aktiviteter, såsom fiskeri og eutrofiering. Forelæsningerne vil i
starten handle om de vigtigste principper og paradigmer indenfor
fiskerioceanografi, for derefter at fokusere på fiskelarvernes
fødeøkologi og dødelighed (forårsaget fx af fisk og gopler), og
endelig omhandle hvordan havmiljøet påvirker de højere niveauer af
biologisk organisation (såsom fisks biodiversitet, biogeografi, og
trofiske rolle). Kurset vil dække principper og processer fra
individ til bestands- og fiskesamfundsniveau, og fra lille til stor
tidsmæssig og geografisk skala. Deltagerne vil lære hvordan viden
om specifikke processer kan bruges til at rådgive om hvordan man
kan bevare og forvalte fiskebestande og marine økosystemer. Kurset
vil inkludere øvelser i modellering og statistisk databehandling og
indgående analysere fiskeriets og havmiljøets påvirkning af 2-3
udvalgte fiskebestande og fiskesamfund.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
