Kursets mål er at videreudvikle de studerendes analytiske evner
opnået i 1. semester. Fødevarernes bestanddele, vitaminer,
mineraler og fødevareforureninger introduceres til de studerende.
Kursets bærende element er en introduktion til kemiske analyser og
den analytiske tankegang. Praktiske øvelser og teori supplerer
hinanden til forståelsen af anvendelsen af kvalitetssikrede data.
De studerendes evner til at udføre en saglig afrapportering af
kemiske analyser såvel på skrift som i tale videreudvikles.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beskrive fødevarernes hovedkomponenter
Beskrive hvordan kemisk fødevareanalyse planlægges
Redegøre for og anvende kvalitetssikring i analytiske
problemstillinger
Søge og anvende faglitteratur til konstruktion af en
rapport
Konstruere en resultat rapport på baggrund af egne data og
relatere data til fag litteratur
Præsentere egne rapporter og resultater mundtligt
Diskutere andres resultater og emner ved udførelsen af opponent
opgaver på medstuderendes fremlæggelse
Udføre beregning og vurdering af
analyseresultater
Kursusindhold:
Med udgangspunkt i en menu introduceres jord til bord konceptet og
emner som ønskede og uønskede stoffer i fødevarer relateres til den
generelle fødevaresikkerhed. Under fødevaresikkerhed undervises i
adgang til gældende lovgivning, standardiseret analysemetoder og
fødevarekontrol generelt. Hovedparten af kurset er en introduktion
til analytisk kemi og bestanddele som prøveudtagning,
kvalitetssikring og praktiske kemiske analyser, herunder
beregninger, er vigtige elementer i kurset. Der udarbejdes en
rapport baseret på et mindre litteraturstudie over udførte
laboratorieanalyser og databehandling. Præsentation og aktiv
diskussion af de øvrige studerendes emner er ligeledes et vigtigt
element i vurderingen af kemiske fødevareanalyser.
Bemærkninger:
Det forudsættes at alle laboratorieøvelser er bestået for at kunne
gå til eksamen. Den endelige rapport udføres sammen med
eksperimenter hertil i 3-ugersperioden på Mørkhøj Bygade 19
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk