Forelæsninger og projekt arbejde. Belastning mellem
forelæsninger og projekt arbejde er 30:70
Kursets varighed:
3-uger
Evalueringsform:
Eksamens varighed:
Hjælpemidler:
Bedømmelsesform:
Deltagerbegrænsning:
Minimum 10
Overordnede kursusmål:
Toksikologi er læren om giftstoffer. Formålet med kurset er at give
de studerende en forståelse for, hvordan kemiske stoffer i vores
fødevarer, forbrugerprodukter og miljøet kan skade vores sundhed,
og hvordan dette undersøges.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Forstå grundlæggende aspekter af toksikologi
Beskrive specifikke toksikologiske effekter
Analysere design af toksikologiske forsøg
Forstå principper for anvendelse af alternativer til
dyreforsøg, herunder celle- og computerbaserede metoder
Anvende viden om udvikling af kræft i toksikologiske
vurderinger
Anvende viden om allergi i toksikologiske vurderinger
Anvende viden om reproduktionstoksicitet i toksikologiske
vurderinger
Forstå principper for kemisk risikovurdering
Syntetisere en kortfattet rapport og en præsentation, der
demonstrerer de ovennævnte læringsmål om et toksikologisk problem
samt fungere som opponent ved andre studerendes
fremlæggelser
Kursusindhold:
Vores mad, forbrugerprodukter og miljøet indeholder kemiske stoffer
i stort omfang. Er det sundhedsmæssigt trygt, at vi udsættes for de
mange kemiske stoffer, f.eks. i kosttilskud, grillmad eller
kosmetik. Hvordan kan kemiske stoffer skade vores sundhed, og
hvordan undersøger vi det? Bliv klogere på disse og lignende
spørgsmål i dette kursus. Kurset vil gennemgå hvilke typer forsøg
der anvendes: celleforsøg, dyreforsøg, epidemiologiske
undersøgelser og computermodeller baseret på kemiske strukturer. Vi
vil bl.a. komme ind på, hvordan vi undersøger, om et kemisk stof
kan skade vores evne til at få sunde børn eller kan forårsage
allergi eller kræft. Kurset vil omfatte interaktive forelæsninger
og fremlæggelser af de studerende. kurset består også af
projektarbejde, hvor der arbejdes med et specifikt toksikologisk
problem. Hver gruppe skriver og fremlægger en rapport og fungerer
som opponent ved de andre gruppers fremlæggelser.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk