Det overordnede formål er at give deltagerne en teoretisk såvel som
praktisk forståelse af avancerede samfundsøkonomiske analyser af
transport-infrastrukturprojekter. Hovedformålet vil for den
studerende være at modellere og opbygge en funktionel og informativ
beslutningsstøttemodel ud fra et specifikt vurderingsprojekt med
speciel vægt på monetærbare samt ikke-monetærbare effekter. I
opbygnings- samt designfasen af beslutningsstøttemodellen lægges
især vægt på softwarebaserede løsninger ved brug af bl.a.
regnearksmodeller.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Anvende basale principper inden for den samfundsøkonomiske
analyse ved hjælp af en cost-benefit analyse
Organisere og vurdere det tilgængelige datamateriale både ud
fra en kvalitativ såvel som en kvantitativ tilgang
Analysere og bestemme de forskellige parameterværdier og
variable, der benyttes inden for samfundsøkonomiske analyser
Implementere og redegøre for metodegrundlaget for henholdsvis
en cost-benefit analyse og en multi-kriterie analyse
Foretage en grundlæggende multi-kriterie analyse ved hjælp af
parvise sammenligninger
Forstå og diskutere den bagvedliggende metodefremgang ved den
parvise sammenligningsteknik Analytical Hierarchy Process
(AHP)
Kunne kommunikere og vurdere en valgt analyseform samt
løsningsmetode på et konkret problem såvel mundtligt som
skriftligt
Klarlægge og beskrive brugen af samfundsøkonomiske analyser af
transportprojekter
Kursusindhold:
Kurset omhandler den basale teori samt metodegrundlag m.h.t.
vurdering af et transportinfrastrukturprojekt. Hovedformålet vil
være at kunne anvende cost-benefit analyser og multi-kriterie
analyser på et specifikt transportrelateret problemområde. Den
studerende vil i denne sammenhæng blive introduceret for
samfundsøkonomiske vurderinger bl.a. ved hjælp af en række
softwareløsninger. Følgende emner vil blive behandlet i
forelæsninger og øvelser:
Cost-benefit analyse (CBA): Gennemgang af relevante koncepter og
begreber. Desuden inddragelse af transportrelaterede effekter såsom
rejsetidsbesparelser, anlægsomkostninger, miljømæssige aspekter,
mv. Analysemetoden vil tage udgangspunkt i den nyligt
udspecificerede regnearksmodel, TERESA (Transportministeriets
Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse). Endelig lægges der
særlig vægt på tilvejebringelse af passende og relevant input data
samt nøgletal og enhedspriser fra det seneste nøgletalskatalog.
Multi-kriterie analyse (MDA): Teori og metode vedrørende
kvalitative samt strategiske effekter, som behandles v.h.a den
parvise sammenligningsteknik Analytical Hierarchy Process.
Relevante kriterier og effekter vil blive diskuteret og behandlet
ifm. en screeningsøvelse mht. et transportinfrastruktur-projekt.
AHP metoden understøttes af beslutningsstøttemodellen Expert
Choice, som assisterer de studerende i at rangordne og prioritere
imellem en række projektalternativer.
Kursusdeltagerne vil arbejde med ovennævnte metoder og begreber i
grupper. En række gæsteforedrag afholdes bl.a. fra
Transportministeriet, Vejdirektoratet samt COWI A/S.
Det forventes, at de studerende kan argumentere for de valgte
effekter/kriterier og den resulterende modelløsning i form af en
afløsningsopgave. De studerende vil benytte PC software systemer
som TERESA (Microsoft Excel) og Expert Choice. Hovedkursusindholdet
vil bestå af forelæsninger og gruppeøvelser inkl.
plenumdiskussioner og præsentationer
Litteraturhenvisninger:
Trafikministeriet (2003). Manual for Samfundsøkonomisk Analyse.
Barfod, Michael (2006). The Analytical Hierarchy Process.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk