Kurset giver de studerende viden om moderne transportsystemer og
højteknologiske metoder, der anvendes til effektiv monitorering og
kontrol med transportsystemernes funktion. Kurset behandler blandt
andet avanceret trafikstyring og informationssystemer for rejsende.
Transportplanlægning, transportnetværk og trafikkontrol er nogle af
de områder, der kan forbedres ved hjælp af ITS. Mulighederne vil
blive drøftet på kurset.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Diskutere hvordan transportsystemer kan forbedres ved hjælp af
moderne kommunikations-, it- og sensorteknologier
Forklare beslutningstagerne, hvordan ITS-teknologier kan
forbedre transportfunktionerne
Vurdere teknisk materiale om moderne transportsystemer
Undersøge konventionelle systemer og forbedre deres
funktionalitet ved hjælp af ITS
Foretage en kritisk analyse af konstruktionsdokumenter for
systemer, der er under implementering
Forske i alternative transportstrukturer og anbefale disse til
beslutningstagerne
Skrive en teknisk rapport om et ITS-relateret projekt
Præsentere forskningen og/eller udviklingen inden for
ITS-området, både mundtligt og skriftligt
Kursusindhold:
Introduktion til systembaseret tilgang, hvor der foretages en
tydelig afgrænsning af systemets inputs, outputs og ”grænseflader”,
med særlig fokus på beslutningsvariable (som påvirker systemet) og
systemevaluering. Transportforbedringer ved hjælp af
ITS-teknologier. Transportplanlægning og optimering af
planlægningen ved hjælp af ITS-data. Trafikdrift, især
trafikkontrol i realtid og wide-area trafikstyring.
Transitoperationer med fokus på hvordan disse kan forbedres med
ITS-data. Trafikovervågning i realtid. Informationssystemer for
rejsende. Andre nye teknologier, såsom intelligente sensorer,
fjernovervågning og vehicle infrastructure integrated
systems.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk