E1B, Alternative eksaminationsdage aftales efter
behov
Evalueringsform:
Hjælpemidler:
Bedømmelsesform:
Tidligere kursus:
13001
Pointspærring:
Anbefalede forudsætninger:
,
Overordnede kursusmål:
Kursets mål er at introducere studerende for de problemstillinger,
der opleves inden for godstransportsektoren i dag; det være sig på
virksomheds-, regionalt, nationalt eller internationalt niveau.
Dertil vil de studerende blive introduceret til et matematisk
modelleringsværktøj og undervist i at anvende dette til løsning af
simple transportoptimeringsproblemer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beskrive de forskellige infrastrukturelementer i et
godstransportsystem
Gengive den vigtigste terminologi og de vigtigste nøglebegreber
indenfor godstransportplanlægning
Beskrive de forskellige elementer i en forsyningskæde og
forklare, hvordan transportområdet relaterer til de øvrige områder
i forsyningskæden
Beskrive og sammenholde udviklingerne inden for bane-, vej-,
sø- og lufttransport
Beskrive kompleksiteten af en godstransportterminal
Skelne mellem regionale, nationale, internationale og globale
godstransportproblemer
Beskrive hvordan teknologier som GPS, GIS og RFID kan
integreres i et godstransportsystem
Forklare en given matematisk model til brug ved løsning af
simple transportoptimeringsproblemer
Tilrette og køre matematiske modeller til brug ved løsning af
et simpelt transportoptimeringsproblem
Analysere resultaterne fra kørsler af matematiske modeller til
brug ved løsning af simple
transportoptimeringsproblemstillinger
Kursusindhold:
Kurset er struktureret således, at forelæsningerne giver den
faktuelle vinkel på transportsektoren. Dette inkluderer fx
virksomheders logistiske overvejelser, egenskaber ved diverse
transportformer, udviklingen af containertransporten og EU’s
transportpolitik. Under kurset involveres forskellige aktører fra
godstransportsektoren via flere gæsteforelæsninger og en enkelt
ekskursion. I de obligatoriske øvelser arbejdes med en række
konkrete planlægningsproblemstillinger hentet fra
godstransportsektoren. Der introduceres et matematisk
modellingsværktøj, der kan benyttes til at løse simple
transportoptimeringsproblemer.
Bemærkninger:
De studerende bør senest samtidigt tage kurset "42101
Introduktion til Operationsanalyse" (evt. 42401 Introduktion
til planlægning) for at kunne indlære det matematiske
modellingsværktøj.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk