At gøre de studerende fortrolige med de bestemmende faktorer, som
skaber bygninger af høj arkitektonisk og teknisk kvalitet.
At stille nødvendig viden, redskaber og metoder til rådighed for at
kunne formgive, konstruere og detaljere bygningsprojekter i en
tværfaglig og åben proces.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
beskrive arkitekturudviklingen gennem de sidste 100 år med
fokus på relationer mellem form og teknik
forstå og anvende kvalitative begreber som rum, farve,
proportion, rytme, stoflighed og lys
aflæse og tolke kontekstuelle betingelser i bred forstand for
formgivningen af en bygning
opstille en arkitektonisk/teknisk vision for formgivningen af
en bygning
anvende tidligere opnået ingeniørfaglig viden til at
sandsynliggøre den arkitektoniske vision
gennemføre projektering fra skitsering til detailprojektering i
en iterativ og synteseskabende proces
veksle mellem dybdegående studier og helhedsorienteret
projektering i sin arbejdsformalternate between ind-dept studies
and holistic project design in one’s working method
arbejde struktureret med flere forskellige opgaver på samme
tid
kommunikere sine resultater hensigtsmæssigt - f.eks. gennem
illustrationer, rapportering og præsentationer
Kursusindhold:
Kurset vil rumme to spor, som afvikles simultant, nemlig:
- teoriundervisning gennem forelæsninger, litteraturstudier og
værkstudier in natura
- kreative processer, repræsenteret ved såvel mindre øvelser som ét
mere komplekst projektarbejde
Teoriundervisningen omfatter studier af vigtige arkitekturteorier,
arkitekturens virkemidler samt teknologiens betingelser for
skabelsesprocessen af avanceret bygningskunst.
Teoriundervisningen omfatter endvidere casestudies af nøgleværker
med balance mellem arkitektur og teknologi.
Øvelserne omfatter konkrete registrerings-, analyse-, skitserings-,
modellerings- og simuleringsopgaver til støtte for det gennemgående
projektarbejde, som vil fokusere på projektering af et lille hotel.
Kurset rummer flere ekskursioner til danske
nøgle-arkitekturværker
Bemærkninger:
Dette kursus er obligatorisk for studerende
bygningsdesign-kandidatuddannelsen eller overbygningsuddannelsen
såfremt den studerende ikke på anden vis i sit studie har opnået de
for dette kursus beskrevne læringsmål, f.eks. ved studier af
Architectural Engineering, arkitektur eller fulgt DTU Byg's
diplomingeniøruddannelse i Architectural Engineering.