At give Arktiske Ingeniører kompetence til at bidrage til 3
dominerende udfordringer i Arktis/Grønland:
- Behovet for planlægning i de nye grønlandske kommuner, der
knytter kommuneplanlægning, lokalplanlægning,
infrastrukturplanlægning, bæredygtig by-, bygde- og
erhvervsudvikling sammen.
- Behovet for strategisk planlægning i Grønland – at kunne tænke
strategisk og sammenhængende om ressourcer, aktører og mål.
- Behovet for vidensledelse i det grønlandske samfund - at kunne
forankre viden om strategier, processer og projekter i det
grønlandske samfund, dels pga. den store udskiftning i
forvaltninger og dels pga. de geografiske afstande og de relativt
små faglige miljøer. Kurset relateres til den aktuelle udvikling i
Grønland, og knytter sig til såvel fysisk som strategisk
planlægning. Der lægges vægt på, at de studerende arbejder med
projektarbejdsformen. Det er et mål, at de studerende udvikler
kompetencer til at bidrage til en kommunal forvaltning med
tilhørende politisk system, og at de kan bidrage til at øge
inddragelsen af relevante aktører i planlægningen og udviklingen af
Grønland.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for plansystemet og de centrale vilkår for planlægning
i Grønland og bl.a i de nye store kommuner
Diskutere særlige elementer i den grønlandske planlægning
f.eks. arealtildeling
Udarbejde en strategi for et konkret område med scenarier,
analyser, kreative processer og oplæg til debat
Vurdere kvaliteten af en bosætning ud fra byplanfaglige
kriterier
Beskrive bæredygtighedsperspektiver i planlægningen i Grønland,
herunder miljø-, turisme-, og erhvervsperspektiver
Diskutere centrale aspekter af byer, bosætning og planlægning
af infrastruktur i Grønland
Diskutere sammenhængen mellem lokale, regionale og nationale
strategier
Beskrive forskellige nyere planformer og opstille centrale
punkter i en proces, der inddrager relevante aktører i
planprocesser
Formidle byplanfaglig viden og strategi til det politiske
niveau og til borgere, f.eks. som konsulent eller byplanfaglig
medarbejder i en kommune
Planlægge, gennemføre og formidle et projekt til andre
fagfolk
Beskrive forskellige værktøjer til planlægning
Kursusindhold:
Kurset har 3 dele: I den første del arbejdes med regionale
strategiske udvikling med fokus på bosætning og erhvervsudvikling.
I den anden del sættes fokus på byniveauet og inddragelsen af
relevante aktører i en strategisk udvikling. I den tredje del
udarbejdes principper og idéskitse for en bosætning. På tværs af
disse arbejdes med at dokumentere værktøjer til brug for plan og
udviklingsarbejde i Grønland. Centrale elementer: • Bæredygtig by-
og bygdeudvikling • Planlægning og arealforvaltning • Kommunal
planlægning i de nye kommuner • Bosætning og infrastruktur • Nyere
planlægningsformer og strategisk planlægning •
Planlægningsprocesser og inddragelse af relevante aktører •
Kvalitet i planlægningen og den gode by • Kreativt arbejde • Det
politiske system og den kommunale arbejdsplads •
Projektarbejde
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver
den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som
kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed,
klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk