At give den studerende forståelse af de grundlæggede sammenhænge
mellem betons struktur og egenskaber så vedkommende har
tilstrækkelig baggrund for at
- estimere enkle samspil mellem betonkonstruktion, materialer,
udførelse og miljøeksponering
- vælge materialer til gængse betonkonstruktioner under hensyntagen
til samspil mellem konstruktion, materialer, udførelse og
miljøeksponering.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beskrive effekten af betonsammensætningen på bearbejdeligheden
og vurdere muligheder for at ændre bearbejdeligheden
Beskrive væsentlige råmaterialer til betonfremstilling og deres
egenskaber
Beregne egenskabsudvikling som funktion af tid og
temperatur
Beregne volumenfraktion af faste stoffer og porøsitet i
Portland cement–vand systemet som funktion af
hydratiseringsgraden
Estimere relevante egenskaber af cement pasta på basis af
cementens kemiske sammensætning
Identificere relevante transportmekanismer og estimere
transport af stoffer i beton
Beskrive typiske nedbrydningsmekanismer, typiske skader og
foreslå forebyggelse
Estimere typiske mekaniske og fugtafhængige egenskaber af
hærdnet beton
Beskrive den grundlæggende udvikling indenfor cement- og
betonteknologi
Kursusindhold:
Kurset baseres så vidt muligt på fysisk-kemiske principper for at
give de studerende grundlæggende forståelse af sammenhænge mellem
struktur og egenskaber af beton. Problemer af relevans for
bygningsingeniører: Valg af delmaterialer, herunder cements
egenskaber. Flydeegenskaber. Udførelse, herunder produktion og
efterbehandling. Egenskabers afhængighed af tid og temperatur.
Mekaniske egenskaber. Holdbarhed.