Det overordnede mål er at sætte den studerende i stand til at
beregne simple bærende konstruktioner i glas. Dette kræver
grundlæggende kendskab til konstruktionsglas egenskaber. Desuden
sættes den studerende i stand til at bestemme konstruktionsglas
basale mekaniske egenskaber og at specificere disse i forbindelse
med design. Endelig gives den studerende et grundlæggende kendskab
til gængse og avancerede beregningsmetoder for konstruktioner
opført i glas eller for konstruktioner, hvor glas udgør et
væsentligt element i den bærende konstruktion.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Identificere klassiske glaskonstruktioner og forklare deres
opbygning og virkemåde
Beskrive produktions- og opførelsesmetoder relateret til glas
og glaskonstruktioner
Fastsætte materialeegenskaber for glas i
konstruktionsberegninger og udføre simple forsøg til bestemmelse af
disse
Fastsætte last, andre relevante påvirkninger og
sikkerhedsniveau i dimensionering af glaskonstruktioner
Anvende konstruktionsnormerne inden for glaskonstruktioner samt
gængse dimensionerings og beregningsmetoder
Anvende 2. ordens teori for plader og teori for
kabelkonstruktioner
Analysere og dimensionere samlinger i glaskonstruktioner
Identificere mulige konstruktionsprincipper i en given
designopgave i relation til glaskonstruktioner
Formgive glaskonstruktioner og
glaskonstruktionsdetaljer
Kursusindhold:
Introduktion til konstruktiv brug af glas. Arkitektoniske aspekter
ved brug af glas i bygninger. Glas egenskaber: produktion og
struktur, lamineret glas, hærdet glas, typiske mekaniske
egenskaber, specifikationer, sikkerhedsfilosofi.
Konstruktionsdesign: plader, bjælker, kabelafstivende
konstruktioner og finner, skaller og membraner. Normer og
standarder. Samlingsmetoder: limede samlinger, boltede
samlinger.