Målet med kurset er at sætte den studerende i stand til
- at forstå fjernvarmens rolle i den danske
energiforsyningsstruktur og de basale koncepter af
fjernvarmesystemer,
- at give deltagerne kendskab til den nyeste fjernvarmeteknologiske
udvikling
- at kunne udføre detaljerede analyser af ydeevnen af fjernvarmenet
og varmeanlæg i husene.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beskrive fjerenvarmesystemer og deres hovedkomponenter i form
af varmeproducerende anlæg, distributionsnettet og fjernvarmeunits
i bygningerne.
Udføre varmetabsberegninger for fjernvarmerør
Designe og dimensionere fjernvarmenet og udføre analyser af
deres hydrauliske og termiske egenskaber
Analysere fjernvarmeunits og -varmeanlægs dynamiske termiske
egenskaber og deres betydning for lavtemperaturfjernvarmenet
Vurdere samspillet mellem fjernvarmeforsyning og bygningernes
varmebehov
Udføre termisk-økonomiske analyser af fjernvarmesystemer
Bidrage til videreudviklingen af
lavtemperaturfjernvarmesystemer
Udarbejde rapporter om design af
lavtemperaturfjernvarmeanlæg
Kursusindhold:
Kurset omhandler både de basale koncepter for
fjernvarmesystemkomponenter og deres ydeevne såvel som den nyeste
viden om lavtemperaturfjernvarmeanlæg til nye og energirenoverede
lavenergibygninger. Kurset omhandler følgende emner:
- Fjernvarmesystemers nuværende og fremtidige rolle
- Hovedkomponenter i fjernvarmesystemer fra varmeproduktion over
fordelingsnet til brugerinstallationer
- Lavtemperaturfjernvarme generelt
- Fjernvarmerørs varmetabsmæssige egenskaber
- Dynamisk simulering af fjernvarmenettets hydrauliske og termiske
egenskaber
- Termiske egenskaber af opvarmningssystemer i bygninger forsynet
med fjernvarme
- Boliger forsynet med lavtemperarurfjernvarme
- Den nuværende status vedrørende lavtemperaturfjernvarme i Danmark
og internationalt
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk