Kurset vil give dig indsigt og kompetence i at analysere varme-,
luft- og fugtoverførsel i bygningsdele og rum i bygninger. Det vil
muliggøre hygrotermisk projektering af nye bygningsdele og rum samt
diagnose af hygrotermiske problemer i eksisterende bygningsdele og
rum. Desuden vil kurset gøre dig i stand til at beherske de
fornødne matematiske metoder og strategier for
problemløsning.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
forklare hvorfor varme-, luft- og fugttransport er vigtige
processer ved hygrotermisk design og diagnosticering af
bygningsdele og rum i bygninger
formulere varme-, luft- og fugtbalancer for analysen af
hygrotermiske problemer
forklare og anvende transportligningerne for varme, luft og
fugt i bygningsdele og rum i bygninger
anvende matematiske metoder og problemløsning strategier til
hygrotermiske beregninger
vurdere pålideligheden af de opnåede resultater
klassificere bygningsmaterialer efter deres hygrotermiske
egenskaber
vurdere betydningen af materialeegenskaber for den almene
hygrotermiske respons af bygningsdele og rum i bygninger
projektere bygningsdele og rum i bygninger, der fungerer
korrekt i hygrotermisk henseende
diagnosticere bygningsdele og rum i bygninger, der ikke
fungerer korrekt i hygrotermisk henseende
Kursusindhold:
Kurset vil lære dig at projektere hygrotermisk korrekte og
velfungerende bygningsdele og rum i bygninger samt at diagnosticere
disse, når de ikke fungerer korrekt i hygrotermisk henseende. For
at opnå dette, vil de følgende emner blive behandlet:
- kriterier for bygningsdeles bestandighed og god hygrotermisk
tilstand af rum;
- varme-, luft- og fugtbalancer;
- repetition af varmetransport (ledning, konvektion, stråling,
advektion);
- fugttransport (dampdiffusion, advektiv transport af damp,
kapillær væsketransport);
- lufttransport (luftdiffusion);
- byggematerialer og deres hygrotermiske egenskaber
(konstruktionsmaterialer, isolering, vindspærrer, dampspærrer,
...);
- matematiske metoder: ligningssystemer, ikke-linearitet,
kontrolvolumenmetode;
- strategier for problemløsning: konceptualisering,
troværdighed
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk