Målet med integreret design er at kombinere beregninger og
vurderinger i en samlet rationel beslutningsproces.
Kurset sætter deltagerne i stand til at udføre en integreret
designproces med fokus på bygningsenergi, der samlet set bedst
opfylder kravene til bygningens indeklima og bruttoenergiforbrug.
Kurset sætter deltagerne i stand til at anvende enkle og avancerede
beregningværktøjer til simulering af energi og indeklima.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
opstille grundlaget (krav og ønsker) for integreret design af
en bygning med fokus på indeklima og energiforbrug
beregne indeklimaet og energiforbruget i typiske rum og i hele
bygningen ved brug af dynamiske beregningsmodeller med relativt få
inddata vedrørende bygningens geometri, klimaskærm og
installationer
foretage indledende beregningsbaserede analyser af hvordan en
række designparametre påvirker indeklimaet og energiforbruget i
typiske rum og i hele bygningen
opstille forslag til udformning af en bygning, der opfylder
minimumskrav til indeklima og energiforbrug
udføre detaljeret bygningssimulering af indeklima og
energiforbrug
vurdere kvaliteten af resulaterne fra
simuleringsprogrammer
vurdere de forskellige løsningsforslags egenskaber i forhold
til designkravene
skrive rapporter til formidling af løsninger og dokumentation
af resultater
Kursusindhold:
Integreret design og analyse af bygninger baseret på alment
anvendte løsninger på områderne: klimaskærm, vinduer og
glasfacader, varme- og ventilationsanlæg samt andre relevante
bygningsdele og installationer.
Metoder og beregningsprogrammer til samlet behandling af bygningens
klimaskærm og installationer med hensyn til indeklimaforhold og
bruttoenergiforbrug. Metoder til integreret design omfatter:
opstilling af designkrav til bygningens funktion, opstille
løsningsrum baseret på parameteranalyse af primære designparametres
indflydelse på bygningens funktion, opstilling af designforslag,
udføre analyser og vurderinger af løsningsforslag på basis af
detaljerede beregninger af bygningens funktioner
Eksempler på konkrete designparametre: bygningens form og
orientering, facadeløsninger, isoleringsniveauer, systemvalg
vedrørende varme- og ventilationsanlæg samt køleanlæg, føringsveje
for installationer.
Bemærkninger:
I kurset anvendes simuleringsprogrammet IESVE. I undervisningen
anvendes studerendes egen PC og studerende skal købe en
studenterlicens til programmet for at følge kurset.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller
forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om
bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på
http://www.groendyst.dtu.dk