Med den mekaniske fysik som udgangspunkt, skal dette kursus styrke
de studerendes færdigheder i numeriske og symbolske beregninger. De
vigtigste fysiske grundbegreber gennemgås, diskuteres og indøves
teoretisk og ved opgaveregning. Der lægges vægt på forståelsen, så
de studerende sættes i stand til at analysere og løse simple
fysiske og tekniske problemer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Anvende de kinematiske begreber position, hastighed og
acceleration, og genkende vigtige typer af bevægelse som det skrå
kast og cirkelbevægelse.
Identificere kræfter og skitsere kraftdiagrammer for simple
mekaniske systemer bestående af partikler.
Anvende Newtons love på simple mekaniske systemer bestående af
partikler.
Beregne en krafts arbejde og impuls og anvende arbejdssætningen
på simple mekaniske systemer.
Formulere principperne om bevarelse af impuls og mekanisk
energi og anvende impulsbevarelse og energibevarelse på simple
mekaniske systemer.
Beregne elektrostatiske kræfter, felter og potentialer i
forbindelse med simple og/eller symmetriske
ladningsfordelinger.
Beskrive kapacitansbegrebet i forbindelse med elektrisk energi
og beskrive indflydelsen af dielektrika på kapacitanser.
Beskrive elektrofiltres opbygning og beregne støvpartiklers
bevægelse i elektrofiltre og dimensioner af elektrofiltre.
Analysere en problemstilling, planlægge og udføre løsning samt
kontrollere resultatet.
Kursusindhold:
Kinematik, herunder hastighed og acceleration samt relativ
bevægelse. Newtons love. Massemidtpunkt og
massemidtpunktssætningen. Arbejde, kinetisk og potentiel energi og
effekt. Impuls og stød. Elektrisk ladning, felt og potential.
Kapacitans og dielektrika.
Litteraturhenvisninger:
Young og Freedman, University Physics with Modern Physics, 13te
udgave, ISBN-13 978-0-321-89470-0.