Kurset har som overordnet mål, at give de studerende en bred forståelse for indholdet i produktionsstyringen i en virksomhed og at illustrere samspillet mellem produktionsstyringsopgaven og udformningen af produktionssystemet. De studerende skal have en sådan forståelse, at de i en konkret situation kan beskrive og analysere produktionsstyringssystemet med det formål at foreslå forbedringer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
konkludere på analysen og anbefale mulige ændringer
dokumentere det udførte arbejde i en rapport, hvor der fagligt forsvarligt argumenteres for de anførte forbedrings- og/eller løsningsforslag.
Kursusindhold:
Produktionsvirksomheden som styret system. Produktionsstyper. Produktionsstyringssystemet (funktion, struktur, og samspil med produktionssystemet og andre styringssystemer).Produktionsstyringens handlings- og resultatvariable. Produktionsstyringsformer, (dvs principper, metoder og teknikker til materiale- og kapacitets-disponering, aktivitets-, tids- og belastningsplanlægning).
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk/kursustilmelding.aspx