At give Arktiske Ingeniører kompetence til at bidrage til 3 dominerende udfordringer i Arktis/Grønland: - Behovet for planlægning i de nye grønlandske kommuner, der knytter kommuneplanlægning, lokalplanlægning, infrastrukturplanlægning, bæredygtig by-, bygde- og erhvervsudvikling sammen. - Behovet for strategisk planlægning i Grønland – at kunne tænke strategisk og sammenhængende om ressourcer, aktører og mål. - Behovet for vidensledelse i det grønlandske samfund - at kunne forankre viden om strategier, processer og projekter i det grønlandske samfund, dels pga. den store udskiftning i forvaltninger og dels pga. de geografiske afstande og de relativt små faglige miljøer. Kurset relateres til den aktuelle udvikling i Grønland, og knytter sig til såvel fysisk som strategisk planlægning. Der lægges vægt på, at de studerende arbejder med projektarbejdsformen. Det er et mål, at de studerende udvikler kompetencer til at bidrage til en kommunal forvaltning med tilhørende politisk system, og at de kan bidrage til at øge inddragelsen af relevante aktører i planlægningen og udviklingen af Grønland.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
redegøre for plansystemet og de centrale vilkår for planlægning i Grønland bl.a de nye store kommuner
Diskutere særlige elementer i den grønlandske planlægning f.eks. arealtildeling
Udarbejde en strategi for et konkret område med scenaerier, analyser, kreative processer og oplæg til debat
urdere kvaliteten af en bosætning ud fra byplanfaglige kriterier
beskrive bæredygtighedsperspektiver i planlægningen i Grønland, herunder miljø-, turisme-, og erhvervsperspektiver
diskutere centrale aspekter af byer, bosætning og planlægning af infrastruktur i Grønland
diskutere sammenhængen mellem lokale, regionale og nationale straegier
beskrive forskellige nyere planformer og opstille centrale punkter i en proces, der inddrager relevante aktører i planprocesser
formidle byplanfaglig viden og strategi til det politiske niveau og til borgere, f.eks. som konsulent eller byplanfaglig medarbejder i en kommune
planlægge, gennemføre og formidle et projekt til andre fagfolk
beskrive forskellige værktøjer til planlægning
Kursusindhold:
Kurset har 3 dele: I den første del arbejdes med regionale strategiske udvikling med fokus på bosætning og erhvervsudvikling. I den anden del sættes fokus på byniveatuet og inddragelsen af relevante aktører i en strategisk udvikling. I den tredie del udarbejdes principper og idéskitse for en bosætning. På tværs af disse arbejdes med at dokumenere værktøjer til brug for plan og udviklingsarbejde i Grønland. Centrale elementer: • Bæredygtig by- og bygdeudvikling • Planlægning og arealforvaltning • Kommmunal planlægning i de nye kommuner • Bosætning og infrastruktur • Nyere planlægningsformer og strategisk planlægning • Planlægningsprocesser og inddragelse af relevante aktører • Kvalitet i planlægningen og den gode by • Kreativt arbejde • Det politiske system og den kommunale arbejdsplads • Projektarbejde
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk/kursustilmelding.aspx