2 ugentlige forelæsninger samt øvelser og projektarbejde. De studerende arbejder i grupper, der kan ændre sammensætning undervejs. Grupperne præsenterer løbende deres arbejde for hinanden og indgår interaktivt i forlæsningerne.
Kursets varighed:
13-uger
Evalueringsform:
Hjælpemidler:
Bedømmelsesform:
Tidligere kursus:
80494
Deltagerbegrænsning:
Minimum 15, Maksimum: 40
Overordnede kursusmål:
Deltagerne skal opnå en god forståelse af virksomhedernes tekniske miljøarbejde. De skal opnå et overblik over de forskellige opgaver og hvorledes de relaterer til produkt, produktion, proces og udledninger. Deltagerne skal endvidere få overblik over de væsentligste miljøværktøjer, de vil kunne betjene sig af som løsningsskabende ingeniører i industrien og opnå konkrete færdigheder i at bruge nogle af disse værktøjer. Undervejs får deltagerne indblik i den rolle- og ansvarsfordeling, de vil komme til at møde i industrien og de opgaver og beslutninger, virksomheden står over for i miljøarbejdet.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beskrive de ressource- og miljøproblemer, det industrialiserede samfund står overfor
Forklare principperne bag vurdering af teknologiers miljø- og ressourcebelastning
Identificere den moderne virksomheds rolle- og ansvarsfordeling, og vide hvilke miljøopgaver, de som ingeniører bliver stillet overfor
Klassificere virksomhedens miljøarbejde i fire niveauer efter deres fokus på: produktet, produktionen, processen og udledningerne
Beskrive de vigtigste metoder og værktøjer fra hver af disse niveauer
Anvende nogle af de centrale værktøjer i specifikke cases
Vurdere værktøjernes anvendelighed i specifikke situationer
Analysere virksomheders mijømæssige aktiviteter og syntetisere potentielle løsninger
Kursusindhold:
De studerende introduceres til industrisamfundet, dets centrale tekniske systemer, de ressource- og miljøproblemer, det står overfor, og industriens rolle heri. Som baggrund gennemgås bæredygtighedsbegrebet og dets implementering i vurdering af miljø- og ressource effektivitet, og der introduceres til værktøjer til kvantificering af disse. Virksomhedens miljøarbejde systematiseres efter hvilket niveau, det retter sig imod i et hierarki, der går fra produkt (i et livscyklusperspektiv) over produktion og enkelte processer til udledninger, og der præsenteres værktøjer til anvendelse på flere af disse niveauer. Flere af værktøjerne anvendes i case-baserede opgaver undervejs i kurset.
Litteratur:
Noter
Bemærkninger:
Introduktion til værktøjer vedr. vurdering i livscykluspektiv indgår ikke mere på dette kursus da dette i stedet introduceres på 42340.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk/kursustilmelding.aspx