Kurset bygger videre på kursus 42042, Participatory design. Målet er at give de studerende overblik og indsigt i tidligere men også den nyeste udvikling af dialogmetoder til inddragelse af aktører og artefakter i innovative processer. De studerende bliver gennem kurset i stand til at analysere, udvælge, udvikle og afprøve teknikker til aktiv inddragelse af forskellige aktører i virkelige eller simulerede designprocesser. Fokus vil være på tilgange, der i litteraturen er repræsenteret som brugerdreven innovation, participatory design, participatory innovation, co-creation etc. De studerende skal reflektere over den valgte tilgangs betydning for den iscenesatte dialog, den videre designproces og dennes resultat. Kurset giver dermed de studerende et bredt fundament for selv at engagere, involvere, iscenesætte og facilitere processer, hvor forskellige aktører er med i tværfaglige dialogprocesser; både i front-end processer, idé-udvikling, syntese, i afprøvning af designløsninger, performance etc. Kurset bygger på den nyeste forskning inden for feltet, hvor eksemplerne hentes både fra organisationer, virksomheder, i interkulturel sammenhæng etc.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for udviklingen indenfor inddragelse af forskellige aktører i designprocesser, nemlig udviklingen fra brugerorienteret design til co-design
Analysere og reflektere over fordele og ulemper i forhold til at inddrage aktører i designprocesser
Beskrive de i kurset præsenterede tilgange til iscenesættelsen af tværfaglige dialoger i designprocesser og deres indbyrdes relationer
Kunne identificere og anvende grænseobjekter i iscenesættelsen af tværfaglige dialoger, samt redegøre for deres betydning i og for inddragelsen af forskellige typer aktører
Reflektere over betydningen af den kontekst hvori inddragelsen af aktører finder sted (i en virksomhed, i offentlige organisationer, i en international sammenhæng etc.)
Reflektere over forskellen på at iscenesætte en dialog ’in situ’ eller via f.eks. et designlaboratorie
Iscenesætte socio-tekniske dialogprocesser og reflektere over rollen som facilitator i disse
Redegøre for fordele og ulemper ved forskellige moderne konstellationer der fremmer tværfagligt samarbejde, som f.eks. kontorfællesskaber og sociale medier
Involvere teknologisk domæneviden og strategiske hensyn
Kursusindhold:
Kursets fokus er inddragelse af forskellige aktører og artefakter i designprocesser med formålet at skabe vidensopbyggende dialoger, samt forskellige tilgange til at iscenesætte dette. Vi vil således analysere den historiske udvikling inden for aktør-inddragelse og se hvorledes den har bevæget sig fra at anskue en bruger som undersøgelsesobjekt/ testperson mod at anskue ikke blot brugen, men flere andre aktører som ’co-creators’. Vi vil i kurset undersøge og diskutere en række tilgange til borger – og brugerinddragelse, som f.eks. usability analyser, design laboratorier, generative sessions, kulturelle prober, video, performance, designspil og participatory innovation. Vi vil sætte de forskellige tilgange i relation til hinanden for at opnå en forståelse for deres indbyrdes relationer, samt deres respektive fordele og ulemper i forhold til forskellige typer designprocesser og aktørgrupper. Ved at se på en række aktuelle cases fra danske og udenlandske virksomheder, forskningsinstitutioner og gennemførte kandidatspecialer, vil vi undersøge, hvordan dialogprocesser kan iscenesættes i praksis. Disse cases vil give de studerende indsigt i de forskellige tilgange. Konkrete temaer: Aktør-inddragelse i historisk perspektiv: Udviklingen fra brugerorienteret design til co-design. Fra undersøgelses objekt til co-creator:. Forskellige perspektiver på ”brugeren” og dennes rolle i designprocessen. Scenen og dens betydning. Dialogprocesser i fiktive rum eller i kontekst. Grænseobjekter og deres rolle. Video, cultural probes, mock-ups, designspil osv. "At afprøve fremtiden", Performance, Shared spaces, open collaboration etc Konstituering af sociotekniske spaces for involvering af brugerviden, teknologisk domænevide og strategiske hensyn
