Kurset har som overordnet mål at relatere egenskaber og opførelse af metaller og legeringer til deres indre struktur (fra atomar til makro skala) som resultatet af en syntese og et efterfølgende procesforløb, f.eks. varmebehandling. I kurset bliver der lagt vægt på relationer mellem proces–mikrostruktur–egenskaber–opførelser af metaller. Ikke-jern baserede metaller og legeringer, herunder letmetalslegeringer, samt ståltyper bliver behandlet.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
relatere fase diagrammer og diffusions fænomener til mikrostrukturen af metaller og legeringer
genkende betydningen af fast fase transformationer for at skræddersy mikrostrukturen og egenskaber af metaller
forklare indflydelsen af syntese, procesforløb og efterbehandling (f. eks. varmebehandling) på mikrostrukturen og relaterede egenskaber
bedømme mekaniske egenskaber og opførsel af metaller
identificere styrkeøgende mekanismer til forbedring af de mekaniske egenskaber hos metaller og legeringer
skelne mellem nedbrydning af metalliske materialer under mekanisk interaktion med omgivelserne
vælge metallografiske karakteriseringsmetoder og mekanisk prøvning for at undersøge mikrostruktur og egenskaber af metaller og legeringer for at analyse mekanisk nedbrydning af industrielle produkter
udvælge artikler fra internationale tidskrifter til et selv-vælgt emne og præsentere en rapport samt mundlig fremlæggelse.
Kursusindhold:
Krystalstruktur og defekter i krystalgitter. Grundlæggende diffusionsteori. Fasediagrammer og fastfase transformationer af teknologisk betydning. Syntese af metaller inklusive varmebehandling af jern og ikke-jernholdige metaller og legeringer. Mekaniske egenskaber og styrkeøgende mekanismer. Restitution, rekrystallization og kornvækst. Nedbrydning og degradering inklusive udmattelse og krybning. Materiale karakterisering. Det videnskabelige, teknologiske og ingeniørmæssige indhold af kurset udføres ved forelæsninger i forbindelse med gruppearbejde med opgaver i relation til praksis. Aktuel/igangværende forskning indgår i undervisningen.