Sommerkursus og Forår og Juni og Efterår Kursets varighed er ca. 3 uger og tidspunktet afhænger af det valgte skibs fartplaner
Undervisningsform:
Kursets omfatter vejledning fra såvel de kursusansvarlige som skibets besætning
Kursets varighed:
13-uger eller 3-uger
Evalueringsform:
Hjælpemidler:
Bedømmelsesform:
Obligatoriske forudsætninger:
Faglige forudsætninger:
Ønskelige forudsætninger:
Deltagerbegrænsning:
Maksimum: 25
Overordnede kursusmål:
At give den studerende kendskab til dagligdagen om bord på et skib og give mulighed for at relatere teori til praksis om bord samt at indsamle data til brug i projekter i andre kurser. Perioden om bord på skibet giver den studerende mulighed for at beskæftige sig praktisk med problemstillingen i mange forskellige ingeniøropgaver og danner et tæt link til den forudsættende teori. Dertil får den studerende en indføring i systemer, teknologier, strukturer og andre skibstekniske emner, det ikke på samme måde ville være muligt at få kendskab til som helhed fra land. Kurset muliggør hands-on-experience og involvering i en lang række operationer om bord. Den studerendes selvstændighed, nysgerrighed og engagement udvikles sammen med evnen til at indgå i et team, planlægge og præsentere sine resultater. Dele af indholdet i kurset kan til en vis grad tilpasses den studerendes interesser inden for et begrænset, maritimt fagområde.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
anskue et skib som helhed
redegøre for de samlede, praktiske udfordringer i designet af et skib
indgå i et team med folk om bord med en anden kultur og teknisk baggrund
redegøre for besætningsmedlemmernes roller om bord – også i nødstilfælde
redegøre for samspillet mellem energisystemer om bord, fx hovedmotor, hjælpemaskineri og kedler
redegøre for de enkelte energisystemers energiforbrug og effektivitet
foretage beregninger af skibets luftemissioner – absolut og per transportenhed og skibets øvrige miljøpåvirkning
redegøre for støj- og vibrationsniveau om bord og dettes betydning for skibet og besætningen.
foretage målinger af skibets bevægelser (accelerationer) og analysere de opsamlede data
evaluere skibets sejlede rute i forhold til en eventuel mere optimal rute vha. fx. hindcast vejrdata og målinger
give et skøn af skibets optimale trim i en given lastekondition med henblik på minimering af brændstofforbrug
beregne bølgebelastninger på skib, last og udstyr
Kursusindhold:
Mulighed 1 (handelsskib): Kurset består i en periode på ca. 3 uger om bord på et fragt- eller passagerskib, hvor den studerende enten er alene eller sammen med højst én medstuderende. Der vil på forhånd være defineret ét hovedemne, som skal behandles under turen. Det er den studerendes opgave at involvere sig i arbejdet om bord og indsamle den nødvendige viden og data. Skibets besætning vil fungere som vejledere og kilde til viden. Der skal afleveres to rapporter efter kurset: Én omhandlende den specifikke stillede opgave og én mere generel rapport om det specifikke skibs drift og operation på dagbogsform.
Mulighed 2 (DANA): De studerende er om bord i en mindre gruppe (under 10) i en periode på 5-7 dage. Kursets læringsmål vil blive opfyldt gennem inspektion af maskineri, strukturelt design, broen og gennem praktiske øvelser og forelæsninger om bord. Der skal vælges på forhånd ét større projektemne for kurset, og en rapport herom afleveres. Derudover udarbejdes en mere generel rapport, hvor obligatoriske emner som fx energiforbrug, miljøpåvirkning og støj behandles. Ud over perioden om bord forventes det, at de studerende bruger den resterende tid på forberedende arbejde og/eller efterbehandling af data og rapportskrivning.
Bemærkninger:
Deltagelse kræver en individuel godkendelse heraf af underviseren gennem et interview
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk/kursustilmelding.aspx