Dette kursus fokuserer på at introducere den studerende til en række optiske fænomener, forskelligt måleteknisk udstyr nødvendigt for at kunne karakterisere disse optiske fænomener, samt til at udnytte udstyret til at evaluere optiske systemers virkemåde.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for fundamentale begreber indenfor ABCD-formalismen, gaussiske stråler, graderede index materialer, Jones matricer og Bragg gitre
Benytte THz stråling til spektroskopi og imaging
Sætte et Michelson interferometer op, samt demonstrere dets brug
Kunne forklare hvorledes en autokorrelator fungerer, samt benytte den
Kunne benytte en Optisk Spektrum Analysator (OSA)
Kunne karakterisere en Gaussisk stråle fra en laser
Kunne karakterisere optiske fibre
Kunne karakterisere lys-emitterende dioder (LEDs) egenskaber
Forklare diffraktion vha. eksperimenter
Forklare hvorledes en Lock-in forstærker fungerer, samt benytte den
Implementere delsystemer til optisk kommunikation
Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere eksperimenter
Kursusindhold:
Kurset indeholder forelæsninger om
• Ray tracing (ABCD formalisme) • Gaussiske stråler og deres udbredelse I optiske systemer • Gradede index materialer • Jones matricer til beskrivelse af polarisation i optiske systemer • Fabrikation og anvendelse af Bragg gitre
De eksperimentelle øvelser fokuserer på optiske måleinstrumenter og deres brug til karakterisering af forskellige optiske fænomener samt at benytte udstyr til at evaluere optiske systemers virkemåde indenfor forskellige ingeniørdiscipliner baseret på optik.
Litteratur:
B. E. A. Saleh and M. C. Teich, Fundamentals of Photonics, second edition (Wiley, 2007). ISBN: 978-0-471-35832-9.
Bemærkninger:
Dette kursus er en del af BSc in Fysik og Nanoteknologi og leder op til kurset Anvendt Optik (34530).
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk/kursustilmelding.aspx