Det moderne samfund bliver i stigende grad afhængig af rumteknologi, og generelt af teknologi der påvirkes af de fysiske forhold i rummet omkring Jorden. Målet er at bibringe indsigt i effekterne af de varierende forhold i rummet på teknologi og i metoder til at forudsige rumvejret. Som led i kurset vil de studerende deltage i udarbejdelse af aktuelle rumvejrsforudsigelser som DTU laver i samarbejde med NASA.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
udarbejde rumvejrsforudsigelser på baggrund af real-time observationer af Solen og rummet
beskrive og kvantificere de forskellige effekter af stråling i rummet på satellitsystemer
designe strategier til at løse problemet med stråling i rummet for planlagte rummissioner.
bruge ressourcer på internettet, såsom ESA faciliteten "Space Environment Informaton System" til at estimere effekten af rumvejret på planlagte rummissioner.
bruge modeller til forudsigelse af rumvejret på kort tidsskala, baseret på observationer af solen og solvinden, samt bedømme deres nøjagtighed
beskrive og anvende eksisterende modeller til forudsigelse af variationer af rumvejret på længere tidsskala og bedømme deres nøjagtighed.
forklare effekten af rumvejret på satellit kommunikation, og mulige løsningsmetoder
forklare effekten af rumvejret på GPS/GNSS nøjagtighed, tilgængelighed og driftsikkerhed samt mulige løsningsmetoder
beskrive de forskellige former for højenergitisk stråling i rummet og deres kilder, herunder hvordan de observeres, deres fordeling i rummet, og deres variation i tid, samt bruge eksisterende modeller til at estimere disse parametre
Kursusindhold:
Forudsigelse af rumvejret. Kosmisk stråling, energitiske patikler fra Solen og Jordens strålingsbælter. Geomagnetisk cut-off. UV- og røntgenstråling fra Solen. Effekter på satellitters elektronik. Single event effekter. Solar panel degradation. Spacecraft charging. Effekter på detektorer. Solcyklus variation af rumvejret - dets effekter og forudsigelse. Effekter af soludbrud og deres forudsigelse. Forudsigelse af magnetiske storme og magnetiske indices. Polar Cap Asorption begivenheder. Ionosfæriske scintillationer.