Formålet med kurset er at give en introduktion til den moderne astrofysiks begreber og metoder. Samtidig gives introduktion til de tekniske udfordringer i astrofysiske observationer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Udvise grundlæggende kendskab til himlens koordinatsystemer
Redegøre for elektromagnetisk strålings betydning for astrofysiske observationer og strålings vekselvirkning med stof
Redegøre for grundstoffernes sammensætning i Universet, stjernene og planeterne
Beskrive anvendelsen af Newtons og Einsteins tyngdelove i astrofysik
Redegøre for stjernernes opbygning, fysik, dannelse og udvikling
Forklare de fundamentale egenskaber af kompakte objekter (hvide dværge, neutronstjerner og sorte huller)
Forklare Mælkevejens opbygning og observationer heraf
Redegøre for galakser og galaksehobes opbygning og observationelle udfordringer
Redegøre for den kosmiske mikrobølge baggrundsstråling og universets dannelse i et big bang
Forklare en række af de tekniske udfordringer, som stilles til instrumentering
Betydningen af instrumentel baggrund og signal støjforhold baseret på eksempler
Beskrive forskellige typer af observationsteknikker, herunder teleskoper, detektorer og spektrografer
Kursusindhold:
Kurset vil give en kortfattet gennemgang af de væsentligste emner inden for moderne astrofysik. Der vil fortrinsvis blive undervist med forelæsninger og øvelser. Det himmelske koordinatsystem gennemgås. Elektromagnetisk stråling og effektiv detektion heraf gennemgås i relation til astrofysiske observationer. Stjernernes fysik, liv og død gennemgås og især slutstadierne bliver behandlet. Galakser, galaksehobe, og aktive galakser samt betydningen for forståelse af universets opbygning bliver forklaret.
Litteratur:
Universe (Stars and Galaxies, 4th edition) af R.A. Freeedman, R.M. Geller, W.J. Kaufmann III Ed. W.H. Freeman, NY, 2011 ISBN: 1-4292-4015-6