Det overordnede mål er at give deltagerne en tværfaglig introduktion til de vigtigste kriterier og "tradeoffs" i forbindelse med afvejning af transportlogistiksystemers økonomiske og miljømæssige ydeevne og at identificere win-win-løsninger. De nyeste tiltag inden for området vil blive gennemgået, herunder modelformulering og løsningstilgang. Kurset drøfter også policy-aspekter i forbindelse med en grønnere transportlogistik.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Forstå de vigtigste kriterier og "tradeoffs" i forbindelse med grøn transportlogistik
Gøre rede for begreberne interne versus eksterne omkostninger, marginale reduktionsomkostninger, ”forureneren betaler”-princippet mv., og hvordan disse kan påvirke systemets ydeevne
Redegøre for optimeringsmodeller og nyere litteratur vedrørende denne type problemer
Formulere logistiske optimeringsproblemer under hensyntagen til miljøkriterier
Forstå, hvordan grønne transportkorridorer kan benchmarkes i forhold til specifikke Key Performance Indicators (KPIs)
Undersøge forholdet mellem grønne korridorer og transeuropæiske transportnet (TEN-Ts)
Undersøge effekterne af tekniske, driftsmæssige og markedsbaserede foranstaltninger
Forstå den politiske kontekst, mulige afledte effekter og tilhørende udfordringer i den private sektor, EU og andre steder
Kursusindhold:
Tekniske, driftsmæssige og markedsbaserede foranstaltninger vedrørende emissionsbekæmpelse i forbindelse med transportsystemer. Interne versus eksterne omkostninger. Marginale reduktionsomkostninger. Ruteplanlægning og ruteplanlægningsproblemer i et miljømæssigt perspektiv. Hastighedsoptimering inden for vej- og søtransport. Virtuel ankomst. Informations- og kommunikationsteknologiens rolle (IKT). Modeller til fordeling på transportmiddel. Hvordan en reduktion af SOx kan øge CO2. Begrebet "grønne korridorer". KPI’er for grønne korridorer. Grønne korridorer versus TEN-Ts. Politikudviklinger og udfordringer. I løbet af kurset skal den studerende (eller gruppe af studerende) kritisk gennemgå en række relevante papirer, foreslå ændringer i de matematiske formler for at tage højde for miljøkriterier samt analysere og løse forskellige problemstillinger.
Bemærkninger:
Kurset kræver et godt kendskab til operationsanalyse. Kendskab til litteratur om emissioner og den politiske baggrund er nyttigt, men ikke nødvendigt.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk/kursustilmelding.aspx