At give de studerende indsigt i miljøteknisk forskning ved præsentation af DTU Miljøs forskningssektioner samt erfaringer i planlægning, gennemførelse og afrapportering af simple miljøtekniske feltundersøgelser udvalgt blandt de fire forskningstemaer på instituttet.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
• Redegøre for vigtige miljøtekniske forskningsområder herunder for DTU Miljøs fire forskningstemaer
• Planlægge simple miljøtekniske målinger for udpeget problem og lokalitet i samarbejde med medstuderende
• Tilegne sig nødvendig baggrundsviden, teori og procedurer for at kunne gennemføre og planlægge simple miljøtekniske målinger
• Redegøre for sikkerhedsmæssige forhold for forsvarligt arbejde i instituttes laboratorier
• Indsamle miljøtekniske data fra egen gennemført prøvetagning, feltmåling og efterfølgende laboratorieanalyse
• Behandle egne indsamlede miljødata ud fra tilegnet teori og tolkningsmetoder
• Afrapportere gennemførte undersøgelser på overskuelig skriftlig form
• Præsenterer problem, forslag til undersøgelser, resultater og tolkninger med efterfølgende diskussion af egen og andre gruppers præsentationer
Kursusindhold:
Miljøforskning - mål og midler, DTU Miljøs forskningstemaer, forskningsaktiviteter i relation til kursets fire feltarbejdsopgaver, grundlæggende teori for gennemførelse af feltarbejde, planlægning og gennemførelse af feltarbejde for ét af fire emner: Grundvandstilstrømning til vandløb, vandkvalitet i vandløb, Stofbalance og rensningseffektivitet for spildevandsrensningsanlæg, Gasemissioner fra komposteringsanlæg.
Bemærkninger:
Indledende kursus på 2. halvår. Kurset er rettet mod førsteårsstuderende på bachelor i miljøteknologi.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk/kursustilmelding.aspx