Kursusmålet er at deltagerne får kompetance til at designe belysningssystemer i bygninger som en integreret del af hele designprocessen. Der lægges vægt på design af energibesparende belysningssystemer
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Kende terminologien vedrørende belysningssystemer
Kunne opstille krav til det visuelle indeklima
Beregne de lysmæssige egenskaber for belysningssystemer
Beregne energiforbruget til belysning på årsbasis
Analysere bygningers lysmæssige egenskaber
Designe energibesparende belysningssystemer
Udføre målinger af bygningers lysmæssige forhold
Skrive tekniske projektbeskrivelser af belysningsanlæg
Kursusindhold:
Belysninssystemer introduceres med en gennemgang af terminologi samt deres lysmæssige og energimæssige egenskaber. Metoder og programmer til beregning af belysningssystemers lys- og energimæssige egenskaber gennemgås. Deltagerne arbejder med programmer der på forskellige niveauer simulerer det dynamiske samspil mellem bygningens belysningssystem og solafskæmningssystem. Deltagerne designer energibesparende belysningssystemer og anvender herunder viden om de forskellige emner i kurset. Arbejdet dokumenteres i tekniske rapporter, som udgør evalueringsgrundlaget.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk/kursustilmelding.aspx