De studerende skal være i stand til at forstå og anvende de sikkerhedsformalismer der introduceres, og at kunne anvende relevante værktøjer og teknikker på konkret problemløsning.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
forklare de grundlæggende begreber introduceret på kurset og forklare betydningen af sprogbaseret sikkerhed i anvendelser
anvende avancerede værktøjer til modellering og analyse af protokoller
designe og motivere eksperimenter til at analysere sikkerhedsegenskaber
analysere og fortolke resultaterne fra avancerede værktøjer
beskrive ideer og metoder bag automatiske værtøjer for analyse af sikkerhed og anvende dem på små eksempler
identificere styrker og svagheder ved forskellige metoder
forklare betydningen af en formel beskrivelse af en sikkerhedsegenskab og at anvende den på et konkret eksempel
tilpasse en formel beskrivelse til en uformelt givet hensigtserklæring
afgøre i hvilke situationer man kan tage en kompositionel tilgang til sikkerhed
kommunikere resultaterne på en klar og præcis måde i form af en teknisk rapport
Kursusindhold:
Kurset omfatter sikkerhedsprotokoller, deres modellering og analyse, samt teknikker og værktøjer der kan bruges til at finde eller undgå brud på fortrolighed eller autentifikation. Kurset omfatter også andre teknikker for sprogbaseret sikkerhed som "information flow", adgangskontrol, og lavniveau-mekanismer der støtter sikkerhed.
Litteratur:
Hovedsageligt konference og workshop artikler samt udvalgte bogkapitler.