Erhvervskurset er en obligatorisk del af ErhvervsPhD-uddannelsen.
Kursets mål er: - At give den ErhvervsPhD-studerende praktiske redskaber til styre sit forskningsprojekt i krydsfeltet mellem virksomhed og universitet - At øge den ErhvervsPhD-studerendes forståelse for de kommercielle aspekter af et forsknings- og innovationsprojekt i relation til en privat eller offentlig virksomhed - At give den ErhvervsPhD-studerende en introduktion til ikke-akademisk formidling af sin forskning
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
beskrive sit ph.d. projekt ved hjælp af begreber fra projektledelsesteorien
gøre rede for, hvordan hun/han kan udvikle og anvende de menneskelige ressourcer i sit forskningsmæssige netværk
gøre rede for samspil og vanskeligheder mellem sit projekt og de organisatoriske rammer projektet foregår i (universitet og virksomhed).
forstå hvordan innovationsaktiviteter adskiller sig fra virksomheder og organisationers mainstreamaktiviteter
forstå innovationsmanagement og procesdiscipliner inden for innovation
udvikle processer, der fremkalder potentielle innovative ideer og konstruere systemer som styrer disse idéer
forstå hvordan værdiskabende forslag udvikles
reflektere over sine personlige styrker og udfordringer i grupper og netværkssamarbejde
reflektere over den psykologiske og motivationelle baggrund for stressfaktorer i forskningsprocessen
deltage i og gennemføre anerkendende dialog og feedback
omsætte planer og opgaver til realistiske tidsplaner og præsenterer dem som en forretningsplan
Kursusindhold:
Modul 1: Projektledelse og projektforståelse
Modul 2: Kommercialisering og innovation
Modul 3: Forskning som personlig udfordring i sociale netværksrelationer
Hele kursusbeskrivelsen findes på www.erhvervsphdkurset.dk
Bemærkninger:
Kurset udbydes fire gange årligt. Undervisningen udbydes hver anden gang på engelsk. I september 2011 vil kurset foregå på engelsk.