At sætte deltagerne i stand til at forstå og vurdere brugen af CADsystemer i forbindelse med konstruktionsarbejde og produktionsteknisk forberedelse, samt at benytte et CAD system på et indledende niveau
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
redegøre for udnyttelsen af CAD i forbindelse med konstruktionsprocessen
analysere og skriftligt redegøre for CAD systemers struktur, funktionalitet og anvendelse
redegøre for anvendelse og begrænsninger af forskellige CAD systemtyper
udføre modellering med anvendelse af et moderne 3D-CAD-systems basale features omfattende extrude, revolve, blend, sweep samt relations og pattern.
dokumentere projektarbejdet og den færdige CAD model, som en del af en projektrapport
anvende surface modelling til modellering af emner med skulpturelle flader
benytte CAD værktøjet til fremstilling af 2D tegningsinformation
analysere et selvvalgt emnes struktur med henblik på CAD modellering
planlægge modellering af et selvvalgt emne af passende sværhedsgrad
planlægning af større konstruktioner ved hjælp af top-down design
Kursusindhold:
Geometrisk modellering, solid modelling, fladebeskrivelser, bool'ske operationer på volumen modeller, overførsel til maskintegninger, dimensionering, programmering i CAD-systemer, samling af volumen modeller til systemer. Øvelser i 3-D modellering. Fremstilling af tegninger. Opbygning af 3-D modeller p.b.a. 2-D modeller og fremstilling af tegninger p.b.a. 3-D modeller.
Bemærkninger:
Kurset udbydes i et samarbejde mellem DTU-MEK og DTU-Management. Bemærk, at øvelserne starter i første undervisningsuge.