Kurset introducerer til en begrebsramme og metoder til analyse og (re)design af arbejdssystemer. Det vil sætte deltagerne i stand til at analysere og (re)designe et arbejdssystem forstået som en kooperativ arbejdspraksis indlejret i rumlige, organisatoriske, teknologiske og økonomiske dimensioner. Kurset kombinerer modeller fra human factors systems engineering med socioteknisk systemdesign, aktivitetsteori, design kommunikation og social læringsteori.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Definere elementer og grænser i et arbejdssystem
Kortlægge eksisterende arbejdspraksis
Anvende metoder til opgaveanalyse
Analysere organisering af kooperativ arbejde
Analysere læringsdynamik og -muligheder i arbejdssystemer
Integrere human factors i designprocesser
Anvende participatory design principper og metoder
Analysere og forbedre design kommunikation
Optimere et arbejdssystem ud fra både humane og systempræstation perspektiver
Reflektere over rollen som work system designer
Kursusindhold:
Arbejdssystem koncepter og modeller. Kooperativ arbejde. Opgaveanalyse. Arbejdsorganisation. Human factors systems engineering. Viden og social læringsteori. Praksisfællesskaber. Brugerinvolverende design. Design kommunikation. Intermediaries. Designspil som grænseobjekter. Rollen som designer af arbejdssystemer.
Litteratur:
Kompendium
Bemærkninger:
Kurset er åbent for alle kandidatuddannelser. Det anbefales at deltage samtidigt i 42090 Helhedsdesign af systemer, hvor der arbejdes med et projekt inden for kursusemnet.