Det er kursets overordnede mål at sætte de studerende i stand til at planlægge, gennemføre og reflektere over en brugerinvolverende designproces. Designprocessen kan være rettet mod arbejdsprocesser eller produkter.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Redegøre for principperne i participatory design
Udvælge og anvende metoder til brugerinvolvering
Konstruere og gennemføre designspil med brugere
Anvende modeller og prototyper som grundlag for dialog og samspil med brugere
Anvende prototypeinterviews
Anvende mester-lærling modellen
Analysere brugerbehov ved hjælp af affinitetsdiagrammer
Evaluere en brugerinvolverende designproces
Redegøre for videntyper og samspil mellem videndomæner
Kursusindhold:
Kurset omfatter en introduktion til participatory design tilgangen: Baggrund, anvendelse, metoder og værktøjer. Der arbejdes med en række metoder og værktøjer i participatory design: Kontekstuel design, mester-lærling modellen, affinitetsdiagrammer, arbejdsmodeller, designspil, storyboards, prototyper og prototyping. Kurset præsenterer en teoretisk forståelse af viden og videntyper. Endelig gives en indsigt i hvordan participatory designprocesser kan tilrettelægges i et samspil mellem forskellige videndomæner.
I grupper arbejder de studerende med små øvelser og gennemfører et miniprojekt.