Aftales med læreren
Ingen eksamen i den ordinære eksamensperiode
Evalueringsform:
Hjælpemidler:
Bedømmelsesform:
Faglige forudsætninger:
Overordnede kursusmål:
At træne deltagerne i formulering og gennemførelse af et åbent konstruktionsorienteret projekt, herunder problemformulering, afgrænsning, planlægning og udførelse af et ingeniørmæssigt projekt, som indeholder et konstruktionselement. At træne deltagerne i en rationel arbejdsgang ved et udviklingsarbejde udført som gruppearbejde. At give en introduktion til person- og apparatsikkerhed ved arbejde i et el-laboratorium. At give deltagerne en dybere forståelse for et eller flere emner inden for elektroteknologi.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Beskrive et teknisk problem
Fastlægge en afgrænsning for et teknisk projekt
Illustrere metoder til løsning af et teknisk problem
Vurdere løsninger til et teknisk problem
Estimere nødvendige ressourcer for gennemførelse af et projekt
Følge en generel metode for projektarbejde
Gennem gruppearbejde at løse og evaluere et teknisk problem
Dokumentere og forsvare resultaterne af et projektarbejde
Vurdere om grundlæggende krav til person- og apparatsikkerhed i el-laboratorier er opfyldt
Kursusindhold:
Kurset består af en metodedel og et teknisk projekt, hvori indgår et konstruktionselement.
I metodedelen arbejdes der med projektprocessen, herunder - informationssøgning - fastlæggelse af projektets problemformulering og afgrænsning - tids- og handlingsplan, - projektgennemførelse - dokumentation af projektets resultater i form af paper/poster/selvevaluering og forsvar heraf.
Som case i metodedelen udbydes et antal konstruktionsorientede åbne projekter, som ligger inden for fagområdet elektroteknologi i bred forstand. Dog søges en overvægt af projekter fx at ligge indenfor effektiv energigenerering og -udnyttelse, således at disse projekter umiddelbart kan deltage i den årlige konkurrence "Grøn Dyst".
Der arbejdes i grupper à 2-4 studerende. I første halvdel af 13-ugers perioden arbejdes med projektplanlægningen, således at en projektplan foreligger godkendt omkring midten af 13-ugers perioden. Ligeledes forberedes eventuelle praktiske forhold i forbindelse med det tekniske projekt, således at den egentlige gennemførelse effektivt kan finde sted i sidste halvdel af 13-ugersprioden og 3-ugers perioden.
Bemærkninger:
Evalueringsformen er tilrettelagt således at projekter, hvis de ellers opfylder kriterierne, umiddelbart kan indgå i konkurrencen "Grøn Dyst"
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk/kursustilmelding.aspx