At skabe fortrolighed med væsentlige dele af de metoder, som anvendes ved elektroniske målinger af fysiske størrelser. Gennem laboratorieøvelser opnås erfaring med en række principper for omsætning af en fysisk størrelse til et elektrisk målesignal, samt den indledende analoge behandling af signalet, der ofte skal adskilles fra forstyrrende støjsignaler.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Udvælge sensorer til temperaturmåling
Anvende princippet bag Wheatstonebroen i forskellige måleopstillinger
Anvende strain gauge sensorer til måling af deformation
Anvende instrumenteringsforstærkere i måleopstillinger
Anvende den piezoelektriske effekt i accelerationssensorer
Anvende hvirvelstrømseffekten i induktive sensorer
Forklare principperne bag lock-in forstærkere
Beskrive gamma- og røntgenstrålings vekselvirkning med stof.
Forklare strålingsdetektorers virkemåde
Gennemføre laboratoriemålinger med digitaloscilloskop
Kursusindhold:
Kurset omhandler generelle instrumenteringssystemer og udvalgte sensorer såsom termistorer, strain gauges og sensorer baseret på induktive, kapacitive, piezoelektriske og fotoelektriske effekter, samt nogle af de elektroniske principper som anvendes til omdannelse af sensorsignalerne til mere praktiske analoge signaler. Laboratorieøvelserne giver den studerende praktisk erfaring med anvendelsen af forskellige sensorer og elektroniske komponenter.
Litteratur:
Noter og øvelsesvejledninger. Supplerende litt.: J. Fraden: Handbook of Modern Sensors 3. ed.