At træne studerende i drift af procesanlæg, at forstå detaljer i design og komponentvalg for industrielle anlæg, at sammenligne teori og praksis og løse anlægs-/driftstekniske problemer. Kurset giver en videregående baggrund for design af egne forsøgsanlæg, for planlægning og gennemførelse af storskala eksperimenter og for at drage konklusioner fra resultater og erfaringer. Kurset giver derudover en god baggrund for at arbejde som hjælpelærer ved eksperimentelle kurser.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Gennemføre drift af procesanlæg inkl. dataopsamling og måleudstyr i pilot plant
Anvende teori på eksperimentelle problemstillinger og resultater
Analysere og drage konklusioner vedrørende kvalitet og anvendelighed af resultater og at vurdere konsekvenserne for drift, design, opskalering og funktionalitet af komponenter
Udarbejde P&I diagrammer for en proces
Forklare designet af en proces og af udstyr
Udvælge proces komponenter og designe utility systemer
Identificere og løse praktiske opgaver vedr. prøvetagning og måleteknik
Gennemføre usikkerhedsberegninger på eksperimentelle målinger
Identificere proces og sundhedsrisici ved praktisk arbejde med procesanlæg
Udarbejde korte tekniske rapporter, som er klare, velstrukturerede, lætte at læse og forstå
Mundtligt give en hollistisk præsentation af en procesteknisk opgave
Kursusindhold:
Følgende opgaver udføres i grupper af 2 personer: 1. 5 stor skala øvelser (enhedsoperationer, proces regulering, reaktionslære). Øvelserne er identiske med de eksperimenter, der tilbydes i kursus 28123 (Internationalt sommerkursus) med følgende undtagelser: I tillæg til den ordinære øvelsesvejledning føjes et antal opgaver af mere avanceret eksperimentel karakter, eller flere beregninger, eller opskalerings betragtninger, modelarbejde eller flere teoretiske detaljer (se liste vedr. supplerende opgaver i kursusbeskrivelsens appendix). Rapportarbejdet er begrænset til resultater og beregninger, usikkerhedsberegning, diskussion især vedr. proces- og sikkerhedsaspekter samt synopsis. Valg af eksperimenter er i henhold til de samme princiopper som i kursus 28121, men begrænset til max. 1 øvelse i proces regulering eller reaktionslære ud af de 5. Rapporterne diskuteres med læreren og revideres om nødvendigt. 2. En rapport vedr. produktionsmetoder og system design principper for følgende utilities: Procesdamp, rendamp, trykluft og forskellige vandkvaliteter. 3. Deltagelse i en forelæsning om ventiler, pumper, instrumentering og specielle analyse- og prøvetagningsmetoder, hvor princip, funktionalitet, design detaljer, anvendelse og nøjagtighed er omfattet.
I tillæg hertil skal hver enkelt student udføre følgende: 4. Baseret på given information om en proces gives en forelæsning med basis i det udarbejdede PI-diagram.
Litteratur:
Lærebøger i enhedsoperationer, procesregulering og reaktionslære. Øvelsesvejledninger og kompendie.
Bemærkninger:
Øvelser udført i tidligere kurser kan ikke vælges igen. Supplerende opgaver: Se separat Appendix to PhD course 28924 (udleveres af de kursusansvarlige)