At give de studerende praktisk erfaring med kultivering af mammale celler, specifikt til at producere heterologe proteiner. Samtidig gives der også en bred teoretisk indføring i fordele og ulemper ved mammale cellekulturer. Målet er at give de studerende faglige kompetencer til at forstå og varetage industrielle produktionsprocesser, der involverer mammale cellekulturer. Gæsteforelæsere fra industrien bidrager med praktiske eksempler på produktionsprocesser og optimeringsprocedurer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Opsætte og afvikle kultiveringer af mammale cellekulturer.
Beskrive de fire faser af en kultivering af mammale celler.
Give en bred teoretisk baggrund for mammale cellers fysiologi og metabolisme i suspensionsmedier.
Beskrive metoder til medieoptimering og procesdesign for mammale celler.
Gøre rede for de væsentligste praktiske forskelle mellem mikrobiel fermentering og mammale cellekulturer specifikt i forhold til kultiveringsforhold og instrumentering.
Beskrive i detaljer glykosylering af proteiner i mammale celler.
Gøre rede for brugen af mammale celler i en række industrielle referenceprocesser.
Beskrive processer til genmanipulation af mammale celle med henblik på fremstilling af heterologe proteiner.
Anvende den teoretiske læring anført ovenfor i analysen af dyrkningsdata fra bioreaktorer af mammale cellekulturers produktion af rekombinante proteiner.
Kursusindhold:
Bioteknologi udført ved brug af mammale cellekulturer. Teknisk forståelse for bioreaktorer til mammal cellekultivering. Praktisk erfaring med kultivering af mammale celler. Proteinanalyser til kvalitetsvurdering af farmaceutiske proteiner. Kultiveringsfysiologi og optimeringer. Protein-glycosyleringsprocessen i eukaryoter, med fokus på pattedyr.
Bemærkninger:
Kurset anbefales til studerende sidst i deres kandidatforløb.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk/kursustilmelding.aspx