2011/2012

27004 Sundhed, sygdom og teknologi

Engelsk titel: 


Health, Diseases and Technology

Sprog:


Point (ECTS )


10

Kursustype:   

Civil- Grundlæggende kursus


Skemaplacering:

E1A og E2A

 

Undervisningsform:

Forelæsninger, gruppeopgaver samt to projektopgaver

Kursets varighed:

13-uger

Evalueringsform:

Bedømmelsesform:


Overordnede kursusmål:

Kursets hovedformål er: I) At give de studerende en overordnet forståelse af livsstilssygdommes betydning, herunder indvirkning på folkesundheden og samfundsøkonomien, samt livsstilsfaktorer som påvirker risikoen at udvikle disse sygdomme. Endvidere skal de studerende gives en grundlæggende forståelse for udvikling af åreforkalkning (arteriosklerose) og diabetes, samt strategien bag behandling af disse sygdomme. II) At give studerende indsigt i de trin der indgår i udviklingen af medicin eller funktionelle fødevarer til behandling af livsstilssygdomme. III) At introducere de studerende til udvikling af enzymatisk katalyserede processer til produktion af aktive komponenter, som kan bruges i funktionelle fødevarer.


Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Overordnet beskrive forløbet for udvikling af atherosclerose, gøre rede for de vigtigste risikofaktorer for udvikling af sygdommen samt mulige strategier for at modvirke dens udvikling.
  • Definere hvad der menes med diabetes, overordnet beskrive sygdommen udvikling og forløb samt beskrive mulige strategier for at modvirke sygdommen.
  • Beskrive begrebet ”functional food” og kunne beskrive de hovedgrupper af functional foods som i dag findes på de internationale markeder.
  • Forklare begreberne probiotika og prebiotika samt gøre rede for deres potentielle sundhedsfordele.
  • Foreslå sammensætning af et "functional food" produkt som kan bruges til at modvirke atherosclerose eller glukoseintolerance (forstadium til diabetes), samt overordnet beskrive strategien ved udvikling af dette produkt.
  • Formulere sundhedsanvisninger for fødevarer baseret på videnskabelig evidens og gældende lovgivning.
  • Overordnet beskrive indhold og formål med de forskellige faser i lægemiddelsudvikling.
  • Sammenligne udvikling af et "functional food" produkt og med udvikling af et lægemiddel, med fokus på myndighedskrav til dokumentationens indehold og omfang.
  • Opsætte et typisk flowsheet for en enzymkatalyseret produktionsproces af en plantebaseret fødevarekomponent med præbiotisk virkning.
  • Skrive en rapport baseret på videnskabelige kilder og håndtere PowerPoint til at gennemføre en mundtlig fremlæggelse af en videnskabelig projektopgave.

Kursusindhold:

Kurset omhandler livsstilssygdomme med særligt fokus på åreforkalkning (arteriosklerose) og diabetes. Undervisningen tager udgangspunkt i tre produkter til behandling af åreforkalkning resp. diabetes. Med udgangspunkt fra disse cases vil følgende områder belyses: Livstilsygdomme og deres betydning for folkesundheden og samfundsøkonomien, faktorer, der påvirker risikoen at udvikle livsstilssygdomme. Den overordnede biologi bag og behandling af åreforkalkning, strategier ved udvikling af en medicin respektive en funktionel fødevare til behandling af åreforkalkning. Enzymatisk produktion af fødevarekomponenter til brug i forebyggelse af livsstilssygdomme. Introduktion til diabetes og diabetesbehandling.


Bemærkninger:

Kurset er en obligatorisk del af bachelorforløbet Teknisk Biomedicin (tidligere Sundhed og Produktion) og tilbydes kun studerende optaget på denne uddannelse.


Mulighed for GRØN DYST deltagelse:

Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk/kursustilmelding.aspx


Kursusansvarlig:

Lars Hellgren, 224, 020, (+45) 4525 2759, lih@bio.dtu.dk  

Institut:

27 Institut for Systembiologi

Deltagende institut:

28 Institut for Kemiteknik

Tilmelding:

I CampusNet

Nøgleord:

Livsstilssygdomme, funktionelle fødevarer, udvikling af medicin, hjerte- og karsygdomme, diabetes, insulin
Sidst opdateret: 2. marts, 2012