At give deltagerne en indføring i teorien for stoftransport, kinetisk gasteori og kemisk reaktionsdynamik. Endvidere at give en indføring i teorien for energitilstandene knyttet til molekylers translations, rotations og vibrationsbevægelser, samt atomkerners og elektroners spin, som grundlag for forskellige spektroskopiske teknikker og statistisk termodynamik.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Definere transportkoefficienter til beskrivelse af ikke-ligevægts fænomener i termodynamiske systemer og gennemføre beregninger med disse.
Redegøre for den kinetiske gasteori for ideale gasser.
Gennemføre beregninger af transportkoefficienter i ideale gasser.
Gennemføre reaktionkinetiske beregninger på simple og komplekse kemiske reaktioner.
Forklare den kvantemekaniske baggrund for eksistensen af spektra med veldefinerede spektrallinier.
Redegøre for vekselvirkningen mellem elektromagnetiske felter og molekyler
Bestemme molekylers struktur og egenskaber ud fra spektroskopi.
Kursusindhold:
Stoftransport, diffusion og elektrolytisk ledningsevne. Emner fra reaktionskinetik, herunder adsorption og heterogen katalyse. Introduktion til atomar beskrivelse af kemiske reaktioner. Vekselvirkningen mellem elektromagnetisk stråling og molekyler, kvantisering af molekylers energi, Schrödingerligningen, spektroskopi med mikrobølge-, infrarød (IR) og ultraviolet (UV) stråling, Raman spektroskopi samt kernemagnetisk (NMR)- og elektron (ESR) spin resonans spektroskopi.
Litteratur:
Atkin's Physical Chemistry, Peter Atkins, Julio de Paula, 9. udgave, Oxford