At give et grundlæggende kendskab til kemisk bindingsteori, spektrofotometri og til de vigtigste grundstoffers egenskaber ud fra deres placering i det periodiske system.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Opskrive og afstemme reaktionsskemaer. Beskrive typiske reaktioner for uorganiske forbindelser.
Opskrive elektronkonfigurationer for simple molekyler.
Opskrive Lewis-strukturer af ioniske og kovalente forbindelser.
Definere krystalgitterenergier ved brug af Born-Habercyklussen og beregne bindingsenergier.
Beskrive geometrien af molekyler ved brug af VSEPR-modellen og bestemme disse molekylers polaritet.
Definere hybridiseringen af centralatomer med valensbindingsteori.
Definere enhedsceller i krystallinske forbindelser.
Anvende standardreduktionspotentialer til at forudsige om en kemisk reaktion er spontan.
Beskrive den vandige kemi af de vigtigste grundstoffer i deres vigtigste oxidationstrin.
Navngive kompleksforbindelser og definere deres struktur og geometri.
Rationalisere fysiske og kemiske egenskaber såsom bindingsstyrke, reaktivitet og støkiometri af binære forbindelser baseret på grundstoffernes placering i det periodiske system.
Kursusindhold:
Kemisk bindingsteori, herunder V.B.- og M.O.-teori. Gennemgang af hovedgruppestoffer og udvalgte overgangsmetaller med vægt på regelmæssigheder, der kan udledes af deres placering i det periodiske system.
Litteratur:
Chemistry, 4. udgave, C. E. Housecroft og E. C. Constable
Bemærkninger:
1. del af eksamen er uden hjælpemidler. 2. del af eksamen er med alle hjælpemidler.