At sætte deltagerne i stand til at benytte operationsanalysens modeller og metoder til at formulere og løse beslutningsproblemer i forbindelse med planlægning af transport af gods eller personer. I praksis resulterer problemformuleringen ofte i en model, der kun kan løses med en specielt tilpasset metode. Derfor tilstræber kurset at sætte deltagerne i stand til selv at udforme løsningsmetoder ved videreudvikling og sammensætning af kursets metoder.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Huske de mest almindelige modeller i ruteplanlægning
Beskrive de mest almindelige løsningsmetoder i ruteplanlægning
Modellere og løse den handelsrejsendes problem og simple ruteplanlægningsproblemer
Identificere og genkende delmodeller i ruteplanlægningsproblemer
Forklare de mest almindelige forudsætninger for en ruteplanlægningsmodel
Beskrive fundamentale modeller og løsningsmetoder i ruteplanlægning for kanterne i et netværk
Forklare de enkelte delprocesser i schedulering af mandskab og fysisk materiel i et køreplansbaseret transportsystem
Formulere matematiske optimeringsmodeller til løsning af planlægningsproblemer for mandskab og fysisk materiel
Implementere og løse planlægningsproblemer for mandskab og fysisk materiel ved hjælp af et matematisk modelleringssprog
Kursusindhold:
Den handelsrejsendes problem. Modeller og løsningsmetoder for ruteplanlægning. Ruteplanlægning med tidsvinduer. Ruteplanlægning for kanterne i et netværk. Planlægning af køreplanbaserede transportsystemer (bus-, tog- og flytrafik). Planlægning af fysisk materiel og mandskab.
Bemærkninger:
Kurset dækker sammen med 13430 Matematisk modellering af godstransport og 13435 Optimering af operationelle transportsystemer et bredt spektrum inden for emnet anvendelse af operationsanalyse som et planlægningsværktøj i forbindelse med transportsektoren. Kurset er kvantitativt orienteret og forudsætningerne inden for matematisk modellering er derfor vigtige. Kursusformen er uformel og forudsætter en aktiv medvirken fra deltagerne.
Mulighed for GRØN DYST deltagelse:
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk/kursustilmelding.aspx