At give et koncentreret indblik i den mangefacetterede helhed af teknologi og kultur, som bygninger er en del af. Det sker bl.a. via mindre designøvelser og arbejde med teknologihistorie/designhistorie, forstået som idébank for løsninger.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Gengive en de vigtigste kategorier af konstruktionssystemer og principper for regulering af indeklima og energi i bygninger fra de sidste 200 år
Identificere ingeniørmæssige koncepter ud fra værkanalyse og litteratur og præsentere det i model og rapport
Gengive hovedtræk af byggeteknikkens historie (teknologishistorie) fra 1750 til nutid og genkende vigtigste ingeniørværker (i teknologihistorisk regi) i perioden 1750 til nutid
Forstå en eksisterende bygning i sin helhed af arkitektoniske, kontekstuelle, indeklima-energimæssige og konstruktionsmæssige ideer og demonstrere det i model, grafisk fremstilling og rapport
Anvende og genkende fundamentale videnskabsteoretiske principper, samt grundlæggende regler for rapportskrivning og litteratursøgning
Kommunikere et designprincip klart både hvad angår rum og teknik i plan, snit og opstalt samt model
Udlede designkoncepter ud fra analyse af et konstruktionsprincip og et indeklima/energi princip
Designe på baggrund af design koncepter
Kende fagets informationsstrukturer og bruge fagrelevante informationskilder og opstille en litteraturliste på korrekt form
Overskue og prioritere mange opgaver
Kursusindhold:
Viden fra Uddannelsesretningens teknologiske linjefag samt redskabsfag (CAD BIM etc) perspektiveres og anvendes i designøvelser og rapporter. Herudover gives ny viden om teknologihistorie, design ud fra koncepter af ingeniørmæssig karakter, samt introduktion til arkitekturteori og arkitekturhistorie, samt videnskabsteori og informationssøgning.
Bemærkninger:
Kurset er for studerende på bachelorlinien "Bygningsdesign".