Kurset skal give en introduktion til faget geologi og dets betydning for forståelse af råstoffers dannelse og råstofforekomster i Grønland. Kurset indeholder en gennemgang af de store linjer i geologien idet Grønlands geologi og geologiske råstoffer gennemgås som eksempel på de overordnede linjer. Der indøves prøvebeskrivelser af bjergarter. Kurset skal endvidere give den overordnede forståelse af de geologiske processer der fører til opkoncentrering af metaller og mineraler, og de processer der leder til dannelse af olie og gas. Desuden skal kurset give indblik i nogle af de metoder der anvendes i felten til at finde metaller, mineraler og olie. Endelig skal kurset give et overblik over markedsinteressen for denne type af geologiske råstoffer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
redegøre for de overordnede geologiske forhold i verden
indplacere Grønland i denne sammenhæng
kende og beskrive de vigtigste bjergartstyper
gøre rede for hvorledes bjergarterne er dannet
overordnet vurdere råstofmulighederne i forskellige dele af Grønland
vurdere hvilke råstoftyper der kan være tale om
vurdere hvilke råstoffer der efterspørges i branchen
gøre rede for de vigtigste endogene og exogene processer der leder til opkoncentrering af metaller og mineraler
kende til de geologiske forudsætninger der skal være opfyldt for at olie- og gasdannelse kan finde sted
gøre rede for nogle grønlandske eksempler på dette
kende til nogle af de feltmetoder der anvendes til opsporing af metaller, mineraler og olie
Kursusindhold:
Centrale elementer: - Jordens opbygning - pladetektonik - jordskælv - kontinenter og oceaner. - De geologiske hovedbjergartstyper - magmatiske, metamorfe og sedimentære. - Grundstoffer, metaller, mineraler og bjergarter - Olie- og gasdannelse - Feltmetoder - Råstofmarkedet
Emner: Jordens størrelse og form. Jordskælv, pladetektonik, kontinenter og oceaner. Jordens kemiske sammensætning. Grundstoffer, mineraler og bjergarter. Magmatiske bjergarter, metamorfe bjergarter og sedimentære bjergarter og deres dannelse. Krav til geologiske råstoffer. Prøvebeskrivelse. Råstoffer i Grønland. Dannelse og opkoncentrering af metaller og mineraler. Endogene processer: magmatiske; hydrothermale; metamorfose og mineraldannelse. Exogene processer: forvitring; mekanisk udfældning; kemisk udfældning. Forudsætninger for dannelse af olie og gas. Kildebjergarter - diagenese - reservoirbjergarter. Feltmetoder til metal- og mineralopsporing. Grønlandske eksempler på mineraliseringer og metalforekomster. Virksomhedsbesøg i eksempelvis Nuuk. Feltarbejde.