I dette kursus introduceres de grundlæggende koncepter indenfor sandsynlighed og probabilistisk modellering, med vægt på anvendelse indenfor bygningsingeniørretningen. Kursets deltagere vil opnå færdigheder i probabilistisk modellering, der danner grundlag for videregående studier og forskning i bl.a. probabilistisk mekanik, strukturel pålidelighedsanalyse, risikovurdering og ingeniørmæssig beslutningstagen under hensynstagen til usikkerheder.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Forstå og fortolke simple statistiske begreber såsom stokastiske variable/vektorer
Beskrive de probabilistiske karakteristika af statiske sandsynlighedsfænomener, ved hjælp af stokastiske variable/vektorer
Forstå og fortolke begrebet stokastiske processer
Beskrive de probabilistiske karakteristika af dynamiske sandsynlighedsfænomener, ved hjælp af stokastiske processer
Verificere probabilistiske modeller
Forstå relevansen af probabilistisk modellering til anvendelse indenfor bygningsingeniørretningen
Forstå den Bayesiske fortolkning af sandsynlighed
Beskrive usikre fænomener ved hjælp af Bayesianske modeller
Forstå de grundlæggende koncepter i teorien for konstruktioners sikkerhed
Vurdere sandsynligheden for svigt, defineret via grænse-tilstandes-funktioner
Kursusindhold:
Elementer af sandsynlighedsteori; stokastiske variable/vektorer; deskriptiv statistik og Parameterestimation; modelverifikation; stokastiske processer; andvendelse indenfor bygningsretningen; Bayesisk fortolkning af sandsynlighed; introduktion til teorien for konstruktioners sikkerhed.
Bemærkninger:
Litteratur
Benjamin, J.R. and Cornell, C.A. (1970). Probability, Statistics and Decision for Civil Engineers, McGraw-Hill, Inc., New York.
Newland, D.E. (2005). An Introduction to Random Vibrations, Spectral & Wavelet Analysis, Third Edition, Dover Publications, Inc, New York.