Den studerende får en forståelse af den rolle teknologien spiller for udviklingen af samfund, økonomi og kultur fra oldtiden til i dag – og hvilken rolle samfund, økonomi og kultur spiller for udviklingen af teknologi. Gennem arbejdet med historien får den studerende en større historisk bevidsthed, kritisk forståelse af kildematerialer samt viden om grundlæggende teknologihistoriske tilgange.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Identificere centrale perioder i teknologihistorien og de fundamentale karakteristika i disse perioder
Eksemplificere elementer af de komplekse vekselvirknkninger mellem teknologi, kultur, økonom og samfund gennem tiden
Anvende historiske metoder og identificere hvilken teknologihistorisk skole en metode tilhører
Hurtigt overskue store tekstmængder og identificere de centrale argumenter i bøger og artikler om teknologihistorie
Identificere stærke og svage punkter i argumenter i præsentation af historie
Formulere sammenhængen mellem fakta og fortolkning i en historisk tekst
Anvende kilder, kildekritik og akademiske referenceteknikker
Præsentere ovenstående i skriftlig og mundtlig fremstilling, struktureret og med gode argumenter
Udvælge et teknisk relevant historisk emne til analyse i et essay. Identificere vigtige spørgsmål til besvarelse. Udvælge og kritisk sammenligne kilder relateret til emnet. Præsentere analysen og konklusionen koncist.
Kursusindhold:
Du får en oversigt over teknologihistorien fra oldtiden til i dag gennem forelæsninger, artikler, film, historiske artefakter, studenterøvelser og -præsentationer samt ekskursioner til udstillinger og historiske steder. Dette suppleres med dybere analyse af generelle temaer som forholdet mellem teknologi og naturvidenskab, hjemmets teknologi, krig og teknologi, medicin og kroppen, foruden mere specifikke temaer som f. eks. bioteknologi og kemisk industri. Emnekredsen spænder vidt fra kraftkilder over arbejde og industri, ressourcernes betydning for teknologien, teknologi- og vidensoverførsel, systemdannelse og tekniske innovationsprocesser.
Litteratur:
Thomas J. Misa, Leonardo to the Internet: Technology and Culture from the Reanaissance to the Present. Xxii + 324 pp., illus, tables. Baltimore: Johns Hopkins Press, 2004, ISBN-13: 978-0801878091.
Bemærkninger:
Dette kursus kræver evnen til at forstå komplicerede argumenter, læse lange tekster og at præsentere dette på en avanceret måde mundtligt og skriftligt. Det anbefales kun til studerende (1) der er gode til engelsk eller (2) der er gode til dansk og som samtidigt kan læse og forstå skriftlig eller mundtligt præsenteret engelsk.