Opnå generel forståelse for og indsigt i cellers mekanik, og hvilken sammenhæng der er mellem den mekaniske struktur af celler og cellens biologiske funktion og virkemåde. Studerende vil også forstå oprindelsen af de elektriske strømme som findes i og mellem celler, samt deres funktion specielt i forbindelse med nervecellers elektrofysiologi. Matematiske beskrivelser både i termer af mekaniske modeller samt statistiske metoder vil blive en del af de deltagende studerendes "værktøjskasse".
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Genskabe simple mekaniske modeller til beskrivelse af cellulære strukturer.
Beskrive struktur og biofysiske egenskaber ved simple cellemembraner og membraner med ionkanaler
Forklaring af dynamikken af de mest almindelige ionstrømme gennem cellemembranen
Genskabe simple mekaniske modeller for mobilitet i og af celler
Forstå og beskrive almindelige modeller for udbredelse af nervesignaler og synaptisk transmission
Formulere modeller af iontransport gennem cellemembraner på basis af eksperimenter
Beregne passive elektriske egenskaber ved cellemembranen
Formulering og anvendelse af membranligninger til beregning af aktive elektriske egenskaber ved cellemembraner
Uddrage relevant information fra den videnskabelige litteratur og reformulere dette i en oversigtspræsentation
Kursusindhold:
Cytoskelettet og dets bestanddele. Emner fra polymerfysikken til beskrivelse af cytoskeletale polymerer. Neuroner: struktur og facon. Avanceret elektrofysiologi. Nerve-signallering.
Litteratur:
"Foundations of Cellular Neurophysiology" by D Johnston and S M-S Wu. MIT Press. ISBN 0-262-100053-3 Excerts from "Mechanics of the Cell" by D. H. Boal (Cambridge University Press)
Bemærkninger:
Kurset er henvendt til studerende i (bio)fysik eller biologi med ønske om nærmere indsigt i cellers mekaniske og elektrofysiologiske virkemåde, og sammenhængen mellem mekanik/struktur og funktion.