Forelæsninger og øvelser. Øvelserne omfatter løsning af mindre opgaver samt projektarbejde i grupper på 2-3 studerende. Projektarbejdet dokumenteres med rapporter og programmer, som indgår i kursets bedømmelse.
At tilegne sig forståelse af basale begreber for imperative og objekt-orienterede programmeringssprog. At kunne udtrykke disse begreber med anvendelse af gængse imperative og objekt-orienterede programmeringssprog. At kunne udvikle mindre programmer og kunne dokumentere det udførte arbejde i en rapport. At kunne læse og forstå programkode, samt analysere dets opførsel uafhængigt af en implementation.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Designe og dokumentere strukturen i imperative og objekt-orienterede programmer.
Implementere et udarbejdet design.
Forstå og anvende programmeringssprogs basale elementer.
Vælge og anvende hensigtsmæssige datatyper og datastrukturer.
Forstå og anvende programmeringssprogs basale objekt-orienterede funktionaliteter.
Genkende nogle få, simple designmønstre.
Analysere kørslen af et program.
Skrive en overskuelig og velstruktureret rapport der dokumenterer alle de centrale aspekter af et programmeringsprojekt.
Kursusindhold:
Kurset er bygget op omkring programmeringssproget Java. Følgende emner behandles i kurset: - typer (primitive typer og referencetyper) - basale programmeringssprogskonstruktioner (løkker og forgreninger) - værdier, operatorer og udtryk - klasser, objekter, felter og metoder - brug af simple biblioteksklasser - design af klasser (stærk binding og svag kobling) - basal fejlhåndtering - benyttelse af basale funktionaliteter i et gængs udviklingsmiljø
Desuden gives en introduktion til programmeringssproget C: - datatyper (simple typer og strukturer) - arrays - pointere - funktioner - dynamisk lagertildeling - læsning og skrivning af filer - header-filer