2010/2011

45002 Modellering og analyse af bæredygtige energisystemer

Engelsk titel: 


Modelling and Analysis of Sustainable Energy Systems

Sprog:


Point (ECTS )


10

Kursustype:   

Civil- Videregående Kursus


Skemaplacering:

E2A og E2B
Kurset holdes på DTU Lyngby.
 

Undervisningsform:

Oversigtsforelæsninger, øvelser, computerøvelser, projekt

Kursets varighed:

13-uger

Eksamensplacering:

E2A,   F2A 

Evalueringsform:

Hjælpemidler:

Bedømmelsesform:

Faglige forudsætninger:

,

Overordnede kursusmål:

Målet for kurset er at introducere de studerende til de grundlæggende principper for modellering af energisystemer. Der vil være fokus på fremtidige bæredygtige energisystemer og hvordan de afviger fra eksisterende systemer. Formålet med kurset er for det første at give en oversigt over elementerne i de nye vedvarende energisystemer og de tekniske udfordringer i forbindelse med design og drift, for det andet at introducere relevante modeller og simuleringsværktøjer til systemvurdering i forhold til pålidelighed, økonomisk efficiens, brændselsforbrug og emissioner, og endelig at arbejde med et specifikt designproblem under anvendelse af et af værktøjerne i et gruppeprojekt. Projektemnet vil blive valgt baseret på de studerendes uddannelsesbaggrund og interesser ud fra et projektkatalog foreslået af kursusunderviserne. Den studerende bliver introduceret til de overvejelser der ligger bag forskellige energisystemmodeller i forbindelse med modelformål, modelantagelser, modeldesign og matematisk formulering.


Læringsmål:

En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Præsentere en liste over de tekniske udfordringer der er forbundet med at opnå pålidelig og økonomisk drift af et energisystem med vedvarende energi på et detaljeringsniveau svarende til et offentligt seminar for energiindustrien
  • Opliste komponenterne i et matematisk programmeringsproblem, karakterisere en brugbar og en optimal, primær og dual løsning samt beskrive forskellen mellem et lineært og et heltalsproblem
  • Formulere en lineær/heltalsprogrammeringsmodel for et specifkt problem inden for energisystemdrift og -investering, givet en kvalitativ beskrivelse af problemet
  • Implementere en matematisk programmeringsmodel i GAMS (www.gams.com), givet en matematisk beskrivelse af problemet
  • Lave en matematisk formulering af en simpel dynamisk simuleringsmodel af frekvenskontrolloopet i et elsystem
  • Implementere og analysere den dynamiske simuleringsmodel i Matlab, Simulink software
  • Indsamle, håndtere og analysere inputdata, f.eks. historiske tidsserier for elforbrug og fremskrivninger af årligt elforbrug, så de er brugbare i de ovenstående modeller
  • Udføre modelkørsler og modelverifikation i en sådan grad at de frembragte modelresultater er brugbare til en analyse af problemstillingen
  • Analysere og præsentere modelresultater både mundtligt og skriftligt på et sådant niveau at modelresultater og implikationerne af disse er umiddelbart forståelige for andre studerende på kurset

Kursusindhold:

Kurset er hovedsagelig baseret på det danske energisystem og vil give en introduktion til modellering af energisystemer. Der vil især blive fokuseret på modeludfordringer i forbindelse med indførelsen af vedvarende energi i energisektoren. Der vil være fokus på relevante tekniske og ingeniørvidenskabelige aspekter ved systemet der skal sikre pålidelig og økonomisk effektiv drift af energisystemet. For at klare disse udfordringer anvendes metoder til analyse af systemdesign og systemdrift der involverer ingeniørvidenskabelige discipliner såsom modellering og computersimulering.


Kursusansvarlig:

Peter Meibom, 776, (+45) 4677 5119, peme@risoe.dtu.dk  

Institut:

45 Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi

Tilmelding:

I CampusNet
Prioritet gives til studerende på kandidatuddannelse i bæredygtig energi

Nøgleord:

Energisystem, bæredygtig energi, vedvarende energiteknologier, fleksibelt elforbrug, forsyningssikkerhed, modellering
Sidst opdateret: 7. oktober, 2010